mandag den 29. april 2013

Papir og folder

I Malmö Kunsthall så jeg i foråret en udstilling, hvor disse store kort var foldet og udspændt, så de dannede nye landskaber. Der er virkelig mange muligheder i papir når man først går i gang med at folde og plissere. 
Der er hjælp og inspiration at hente hos Paul Jackson, der blandt flere bøger har skrevet : Folding Techniques for Designers: From Sheet to Form










torsdag den 25. april 2013

Endnu flere fuglehuse

Jeg viser lige lidt flere fuglehuse, dennegang i akrylmateriale, som de studerende har afleveret som 3. studieopgave.

Foderbræt, træ og akryl i kombi.

Akrylfuglehus som lampe


tirsdag den 23. april 2013

Blåtryk

Forleden var vi så heldige, at få Claras morfar Heinz Diedrich fra Svaneke Blåtryk på besøg og fortælle om det gamle håndværk. Heinz er tyskfødt, uddannet i Østrig som blåtrykker, gik som nyuddannet på valsen og endte i Danmark. Håndværket har han holdt ved lige gennem hele livet, selvom det ikke har været muligt at opretholde det som primær levevej.
Det var meget interessant at høre, hvordan han designer mønstrene, overfører dem til trykklodsen ved at forme i metal og fylde ud med filt, for derfefter at trykke med dem. Sjovt også at se, hvordan han mesterede håndværket fra det grove i fremstillingsfasen til den meget finmotoriske og disciplinerede del, hvor selve trykningen foregik. En enkelt blonde syede han også på, hvis der var behov. 
Navnet blåtryk stammer far indigofarven, som er det der trykkes med. Farven er brun, når den trykkes på, men forvandles til smuk blå, når den skylles i vand tilsat kemikalier.

Så skal du til Bornholm er det bestemt et besøg værd.

Svaneke Blåtryk
Møllebakken 11
3740 Svaneke
Mobil 51256036

Eksempel på mønsterblok

Formgivning af mønsterblok

Eksempel på mønsterblok

Opmærkning til tryk. Farvepuden med indigo ses i forgrunden.

Trykning, bemærk den brune farve.

Skylning i vand med kemikalier.

Færdigt arbejde, skal blot tørre.








søndag den 21. april 2013

Så er det såtid.



Nu har jeg ikke de grønneste fingre, men ind imellem kommer det over mig. Dennegang blev jeg inspireret af en såkaldt potteformer. Et lille redskab man bruge til at forme sine egne potter i avispapir med, enkelt og bæredygtigt. Tidligere har jeg kun set den i England og Sverige, men nu lå den sørme i Netto til ingen penge.
Det er faktisk nemt og man får hurtigt foldet en stor bunke. Her er der sået basilikum, og jeg kan allerede forestille mig al den pesto jeg skal lave.




fredag den 19. april 2013

Märkbok

Jeg har været så heldig at vinde en bog af Britta Johansson, der står bag Korsstygnsbolaget.
Det er en lille bog, fyldt med pixelerede bogstaver som kan bruges til broderi, strik, perler eller hvad man måtte ønske. Alle mønstre eller fonte stammer fra tekstiler tilbage fra 1800 tallet eller tidligere, men kan sagtens anvendes idag.
Britta har udgivet en række af disse helt enkle mønsterbøger med forskellige temaer som stjerner, fugle, huse, dyr...se selv.














onsdag den 17. april 2013

Reykjavik i billeder



Fra det nye musikhus Harpa hvor den islandske kunstner Olafur Eliasson har arbejdet sammen med Henning Larsens tegnestue. 

En af de utallige cafeer byen byder på. 
Grafitti i gadebilledet.

Ufattelig mængde knapper fra en antikvitetsbutik.

Butiksindretning med dyr.






mandag den 15. april 2013

Uld og Reykjavik

Er netop vendt tilbage efter en tur til Reykjavik med mine to døtre. 
Reykjavik er en sjov, sammensat by, hvor uld og sweatere dominerer overalt. Det slår igennem selv i Røde kors genbrugsbutikken, der har masser af håndstrikkede sweatere på lager. Vender tilbage med flere billeder.










fredag den 12. april 2013

Ny bog fra Vingefang

Nu går det stærkt på det lille forlag Vingefang.
Dennegang er emnet RUG, og der er en hel del ting, som jeg ikke vidste, at man kunne bruge den kornsort til. Rigtig spændende og oplysende lille bog. Så nu er der både brød og kager til folket.

Udkommer idag: Vi bager med rug.

onsdag den 10. april 2013

Det rene pip

På læreruddannelsen havde vi igår besøg af to 5. klasser, der skulle undervises af de studerende i 5 forskellige workshops. Det blev en rigtig god dag med mange forskellige aktiviteter og tilgange til læring.Som overskrift havde vi valgt "noget om eller til fugle", ikke tænkt som et tværfagligt tema, men en fælles ramme.
Her er glimt fra dagen:

Broderi efter eget forlæg i perler

Pileflettet foderkurv på vej.

Materialet akryl udforskes.

Opfinderværksted

Naturfuglehus i træstamme efter denne beskrivelse.

mandag den 8. april 2013

Flere fuglehuse

På materiel design har vi arbejdet med fuglehuse igen. Dennegang i en mere fri fortolkning, hvor det var fuglehuset som symbol og form, mere end den reelle funktion, der var afsættet. Mange fantasifulde bud i form af fuglehuse som denne lampe og nøgleskabe, smykkeskrin, natborde, knagerækker, måleskjuler, postkasse og mange flere.
Væglampen er lavet af Julie.
I morgen har vi skoletilknytning, hvor der kommer elever ( med tjenstemandsansatte lærere ) der skal arbejde i forskellige værksteder. Jeg vil prøve at tage billeder og vende tilbage med flere bud på fuglehuse.










fredag den 5. april 2013

Re Rag Rug

Ved et lykkeligt tilfælde fandt jeg projektet "Re Rag Rug" som er et eksperimenterende design og kunsthåndværksprojekt, der arbejder på at udvikle nye former for kludetæpper. Her afprøves forskellige former for tekstile teknikker på alle former for genbrugsmateriale, for at finde frem til løsninger der er bæredygtige både funktionelt og æstetisk. I første omgang stiles mod en udstilling af tæpperne, i anden omgang, at det bliver muligt at sætte nogle af dem i produktion.
"Re Rag Rug" kompagniet består af Katarina Brieditis & Katarina Evans, de to kvinder, der også var med i Do Redo, den herlige bog om genbrug og redesign, som vi har haft rigtig meget glæde af.

Billede lånt her

onsdag den 3. april 2013

Orden i garnet

Sikke en orden jeg har fået i mit broderigarn ( noget af det). Har købt dette fine system hos Karma Blog Shop, der er Karen Marie Dehns lille butik. Det tager sin tid at vinde op, men det fungerer, så må vi se hvor længe det holder!

Før

Nu

Nu



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...