fredag den 28. juni 2013

Smocking

I denne uge har jeg ryddet grundigt op på værkstedet, hvilket var tiltrængt efter et aktivt studieår. I den anledning fik jeg fat i "mindekassen" med de gamle håndarbejder og forevisningsprojekter fra før min egen tid. Blandt andet et eksempel på smocking eller smocksyning. Hvis man siger smocksyning idag, vil de fleste tro, at det handler om en symaskine og noget elastiktråd, men sådan gjorde man altså ikke. Små fine læg holdt sammen af ritråde og så håndbroderet med forskellige sting. Det giver fine mønstre og god bevægelighed i stoffet, der bliver helt elastisk.



Lidt kulturhistorie her:

Smocking og smocksyning.

Og lidt om the art of smocking

onsdag den 26. juni 2013

Broderet design

Fik et brev forleden med materiale fra Lotte Dandanells udstilling hos Texilforum Herning. Det er en vanskelig øvelse hun bevæger sig ud i, dette 
at genbruge gamle stramajbroderier, men jeg synes hun slipper rigtig godt fra det. Udstillingen varer til d. 21. juli, jeg når det nok ikke, men tak for inspirationen !


Billedet er lånt fra Frederiksbergbladet, der havde en lille artikel om projektet i foråret.

tirsdag den 25. juni 2013

Verdens broderidag

Manifest for Verdens Broderidagen 30. juli



Textiler afspejler vores verden og i et broderi kan man iagttage de udtryk som findes i vores tid. Broderi kan sætte fokus på social ulighed mellem lande.
Med hjælp fra broderiet kan vi flytte blikket og vise nødvendigheden af; at engagere os, specielt i den vigtige rolle som textiler spiller i verdenshandlen og dermed for verdens fred. Textiler er magt, og lad os gennem broderi inspirere flere mennesker til at engagere sig i denne kreativitet, der fører til en bedre forståelse mellem lande og mellem mennesker.

At brodere er en fredsommelig, fredfyldt og fredelig beskæftigelse.  Det kan skabes traditionelt ud fra et fælles minde, tegnede designs, efter et mønster, eller frit og nyskabende fra egen fantasi. Man broderer af glæde, for skønhed, dekoration og for at skabe identitet.

Sting kan være dekorative, smukke, trøstende, gentagende, helende, fortællende, lystfyldte, oprørske, kærtegnende og perfekte.

Mennesker broderer af lyst og glæde, som fritidsbeskæftigelse, professionelt, af ren og skær nødvendighed, som befriende handling. Man broderer i grupper eller i meditativ ensomhed.
Vi ønsker at anerkende broderiet som en fri og skabende handling, der kan føre til frie kreative tanker og ideér. Vi ønsker at knytte vores nordlige privilegerede broderisting sammen med sting syet af broderende søstre og brødre fra hele verden.

Vi ønsker at være en del af en glædesfuld og kreativ fredsbevægelse.

Initiativet kommer fra ”Broderiakademins” lokale afdeling Skåne Syd. Det svenske modsvar til det engelske Embroiderer´s Guild. Den første Verdens Broderidag fandt sted i Bagarstugan i Vismarlöv den 30. juli 2011. Vigtigheden af broderi og rygtet om Verdens Broderidagen skal spredes på vinger til hele verden.

Gør den 30. juli til en skabende dag for fred, frihed og ligeværdighed.

På dansk ved Rikke Ruff og Tine Wessel



Download motivet Knotted Gun




lørdag den 22. juni 2013

Små tasker på vej

I går, da jeg netop havde postet indlægget med rød hvide striber, fik jeg dette billede fra Sofie. Det stammer fra en ny bog fra Forlaget Vingefang som hedder SMÅ TASKER . Bogen udkommer om små 14 dage, og jeg GLÆDER mig til at se den. Der er sikkert nogle gode sommerferie projekter i !

fredag den 21. juni 2013

Stribevis af striber

Tror aldrig at jeg bliver træt af striber. I sær de rød hvide er indbegrebet af sommer. Konrad er i bermudas og bondeskjorte, begge dele fra Hanne Meedoms Børnetøjsbog. Det er anden sæson han bruger shortsene, - og de kan sikkert gå igen til næste år !

Konrad




torsdag den 20. juni 2013

Sløjd

Ja,ikke faget for en gangs skyld, men navnet SLØJD på et lille firma, der fremstiller træskærerbrædter af syge elmetræer. Firmaet ligger i Ystad, men varerne forhandles i Danmark.
Morten Høeg-Larsen, der står bag Sløjd, har haft så stor succes med sit koncept at han melder :

"Der har været så stor efterspørgsel på mine skærebrædder, at den første kollektion fra Skovhaverne nu er udsolgt i størrelse 60 cm og 80 cm. Men heldigvis har mine træ-safarier båret frugt, så ganske snart kommer der igen skærebrædder i disse størrelser. Jeg er allerede begyndt at tage i mod ordre på denne nye kollektion.
Så kontakt mig venligst, hvis du vil reservere et skærebræt fra den kommende kollektion."

Håber han kommer igang i gen.


onsdag den 19. juni 2013

Birk - inde og ude

Forleden faldt jeg over et bruseforhæng i Netto men birketræer på. Meget passende, da sommerhuset trængte til en opdatering af badefaciliteterne, ( utroligt hvor hurtigt sådan noget kalker til og bliver klamt). Så nu er der birk inde som ude :-)

Kig ud gennem bruseforhæng
Den ægte vare




tirsdag den 18. juni 2013

Sommerferien kalder - Stockholm ?

Ja, ok ikke lige endnu.
Har en del skrivearbejde, der skal ryddes af vejen plus et ualmindeligt rodet værksted på arbejdet, der også skal ordnes. Skulle der blive tid, kunne det være en idé at tage en tur til Stockholm. Dels er det en fantastisk dejlig by og dels er jeg ret vild med Sverige og deres forhold til håndværk, kunst og hemslöjd. Jeg er ihvertfald forberedt til disse tre udstillinger:

Artipelag: Ett, två, trä!


Liljevalchs: Home Sweet Home. Möblerade berättelser.


Stockholms Länsmuseum: Handkraft ? Ja Tack


mandag den 17. juni 2013

Denim

Det kan ikke undgås  (i min alder), at man engang imellem synes, at "der har vi været", "det har vi haft"- og alligevel. Denimstof og patchwork er ikke lige det, jeg har savnet, men denne jakke fra Unionmade er nu ret skøn. Den er fra det japanske Unionmade og de kan noget med indigofarvning, de japanere.


Har iøvrigt fundet en blog, der kun omhandler denim jeans - virkelig nørdet, men med masser af information!
Denimhunters.

lørdag den 15. juni 2013

Lynlåse

En del af en eksamensopgave indeholdt denne halskæde, skabt af lynlåse.


torsdag den 13. juni 2013

Kan man brodere en skammel ?

Åbenbart.
Louise har arbejdet med at opdatere broderi i en nutidig kontekst og har bllndt andet udfordret sig selv ved at brodere på træ. Her er det edderkoppestinget, der er valgt og broderet med spagettigarn. 


onsdag den 12. juni 2013

Formbøjet træ

Et af dagens eksamensprojekter var en studerende, der havde arbejdet med dampbøjning af træ. Produktet blev til en stol, - lidt anderledes end først tænkt, men ikke nødvendigvis dårligere af den grund!




tirsdag den 11. juni 2013

Eksamens udstillinger

I dag har de studerende sat udstillinger op til eksamen i materiel design, ja nogle af dem arbejder sikkert endnu. Spændende at se det i morgen, men flere temaer tegner sig: Noget om lamper, broderi i ny kontekst og en hel del møbler. Så sig ikke at sløjddelen bliver glemt i det nye fag, den er i høj grad til stede. Vender tilbage med billeder, når eksaminationerne er vel overstået.



fredag den 7. juni 2013

DIY: Snit en knage

Ja, jeg har skrevet om det før, kunsten at snitte knager, men faldt lige over billedet og fik lyst til at slå endnu et slag for projektet.
Et godt udendørsprojekt, find en god gren og snit dig en knage eller to. Disse eksemplarer er udsmykket med brændepen, hvilket giver mulighed for at lave diverse mønstre.




torsdag den 6. juni 2013

Yarnbombing i Los Angeles

En gruppe af guerilla strikkere, YBLA ( Yarnbombing i Los Angeles) har siden 2010 samarbejdet om at lave offentlige installationer og performances, med det formål at udvide kunstbegrebet og lave overraskende indslag i det offentlige rum. De mødes hver 3. lørdag på Craft and Folk Art Museum og alle er velkomne, - hvis man nu skulle være på de kanter. 
Lige nu gælder det udstillingen CAFAM Granny Squared.
Se mere i galleriet.




tirsdag den 4. juni 2013

IKEA

Og nu vi er ved træstammer:
Ikea har længe haft designs med træstammer som motiv på stof, gavepapir og lignende, men forleden da jeg var forbi, så jeg dette syn af træstammebiler. Skal åbenbart signalere bæredygtighed i og med at det er elbiler.



mandag den 3. juni 2013

Homemade - modern

Der er ikke så mange blogs, der viser DIY projekter i træ, cement og metal som indenfor det tekstile område. Derfor bliver jeg rigtig glad, når jeg falder over steder som Homemade Modern med undertitlen "smart, affordable DIY design ideas for cool people who like modern home furnishings".
En af idéerne er denne loungestol, der er lavet af birkestammer. Beskrivelsen består både af en video og en grundig trin for trin forklaring af projektet. Supergod formidling !
Hvor er der et birketræ ?






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...