mandag den 31. marts 2014

Hi honey, I`m home

Er igang med at peppe nogle gamle broderier op og hygger mig med at brodere nye tekster.
Hvis du selv vil skrive tekster til broderi, så brug fx denne kalkulator og find fonte her.


fredag den 28. marts 2014

Lidt mere broderi

Har hel glemt at fortælle, at efter jeg kom hjem fra Vietnam googlede jeg på broderimønstre og producenter. Det viste sig at en af de største producenter hører hjemme i Saigon, og står bag mange af de motiver, som jeg så folk broderede. Det må opsøges, hvis man kommer på de kanter igen.

Det motiv, som jeg MÅSKE broderer !

Så hvis du er til farvestrålende broderikits, så kig lige her:
DIE LIAN HUA og her aiohdesign
Er dit vietnamesiske ikke så godt, så brug den automatiske oversættelse, - det giver god mening!.

onsdag den 26. marts 2014

Fotos

Vi har fået nyt fotografiapparat - wauw - siger jeg bare. Nu skal der øves.




tirsdag den 25. marts 2014

Fladedækkende mønstre

Arbejdet med at konstruere fladedækkende mønstre, altså den form hvor man kan fortsætte et mønster i alle retninger. Pludselig ser man dem alle vegne, - også de mest ydmyge steder. Har særlig fokus på fliser og gulve, og det betyder at man i billedjagten også tit fanger fødder.
Vender tilbage med fortolkninger af mønstrene !



lørdag den 22. marts 2014

Hylde på hylde

Dette års maskinkursus materialiserede sig i et nyt hyldesystem, hvor trekantede elementer kan samles på mange forskellige måder. Selve samlingen er strips, der trækkes gennem borede huller.
Sjov idé som vi har fundet i bogen DIY furniture, a step by step guide.




onsdag den 19. marts 2014

Broderi i mørke

Når man broderer på sort, i mørke farve og om aftenen, - ja, så kan det godt være svært at se, hvad man laver. Men jeg er stadig optaget af geometriske mønstre og dette at gengive nogle af de gamle klassikere, da så jeg piller bare op igen, når det er er blevet lyst!

mandag den 17. marts 2014

Babystrik

Er igang med klassikeren, en lille morfarvest. Nu kan jeg den vist udenad, så det er allertiders rejsestrikketøj. Følger en gammel opskrift fra "Hjertegarn", men kan se at det er nøjagtig den samme som Farmorfabrikken bruger. Blot en lille ændring ved halskanten, her strikker jeg ret, så der fremkommer en lille bort, det tror jeg nemlig er meningen. Jeg har strikket den i flere kvaliteter, men er særlig begejstret for Geilsk bomuld / uld.



torsdag den 13. marts 2014

Vietnam broderer III

For lige at afslutte Vietnam broderihistorien, som jeg har skrevet om HER og HER, så endte den med, at jeg selv måtte have mig et broderi. Det burde være let at skaffe, når nu så mange var igang, men det skulle vise sig at være mere vanskeligt, end forventet. Når jeg spurgte brodøserne, fx på et "market", så blev jeg sendt i alle retninger, hvilket betød at jagten udviklede sig til et sandt orienteringsløb. Endelig fandt jeg en lille bod, hvor der var et pænt udvalg og jeg fik lov til at stå og rode.
Motivet blev en påfugl, - jeg er ikke så meget til religiøse motiver. Det er tvivlsomt om jeg nogensinde får broderet, men kan rigtig godt lide det pixilerede!






lørdag den 8. marts 2014

Akryl med akryl med akryl.

Vietnamesiske mødre mener at børn skal have huer på, så snart temperaturen komme lige under 20 gr, - og helst en sjov én af slagsen. Det giver et afsæt for et stort marked med akrylhuer. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har set så meget akryl samlet på et sted før. Den humoristiske børnetøjstil betyder også at børnene har en sjov T-shirt på med en tekst, bukser med store øjne på rumpen, en taske med kaninører og et par sko, der både lyser og bipper, når de går. 
Inde bag alt hurlumhejet gemmer der sig nogle meget skønne børn !





onsdag den 5. marts 2014

Vietnam broderer II

Her er lidt flere billeder af vietnamesere, der fordriver tiden med korsstingsbroderi. Dennegang er det bag disken i en kaffebar midt i et indkøbscenter. Motivet er "Den sidste nadver".




mandag den 3. marts 2014

Vietnam broderer I

Det er vist ingen hemmelighed at vi har været fjorten dage i Vietnam, - et rigtig spændende land at besøge.
En lidt uventet oplevelse fik jeg, da jeg opdagede at rigtig mange mennesker sad og broderede midt i deres daglige gøremål. En af de første gange, var de to piger hos frisøren, som jeg tidligere har blogget om her. Efter først at have fået øje på det, så fandt jeg den alle steder: I små butikker, på torvet bandt grønne planter, i boder på markedet, i billetlugen til motorvejskontrollen og sågar i de fine butikker i lufthavnen, - mennesker der sad dybt optaget af at brodere korssting. Hvis det var muligt spurgte jeg om jeg måtte fotografere. De fleste så meget forundrede ud, nogle sagde nej og andre gav mig lov til at fotografere broderiet. Enkelte var indforståede med selv at komme med på motivet. Det var typisk folk der sad og passede en lille butik, og dermed fik tiden til at gå med broderiet. Viser lige lidt flere:



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...