fredag den 20. februar 2015

Stygge sting

Til marts skal jeg på lærerudvekslingsbesøg i Bergen og undervise i "Gerillabroderi". I den anledning er jeg stødt på "Stygge Sting", som holder til i Berlevåg i Nordnorge.
De præsenterer sig selv således: "Vi er en gjeng broderister med base i Berlevåg. Når stormene herjer som verst og veien er stengt, flyet ikke kan lande og hurtigruta passerer forbi, da broderer vi!"


Dem villle jeg da gerne drikke en kop kaffe med !

Se galleriet for flere kits

onsdag den 18. februar 2015

Mega stjerner

Så blev puden monteret og er taget i brug.
Synes at den klassiske stjerne fungerer fint, også i superstørrelse. Se mønsteret herunder.
Puden er broderet på naturfarvet, groft hørlærred ca. 5 tr/cm  med almindeligt sort strømpegarn Ficolana, Arwetta classic, (80 % uld, 20 % nylon - forbrug ca. 50 g ) og hvor korsstinget er broderet over to gange to tråde. Det er altså temmelige store sting og giver et rustikt udtryk, som jeg godt kan lide.
Den færdige pude er 50 x 50 cm.











mandag den 16. februar 2015

Åhh - Sverige

Jeg har skrevet om det flere gange og står ved det.
De kan altså noget, de svenskere. Der er en stærk tradition for hemsløjd i Sverige som ikke kun  er fortidig, men som opdateres løbende.
Se nu disse fine armbånd, hånd- og maskinsyede, kan købes via Konsthantverkscentrum

torsdag den 5. februar 2015

Hæklingens kulturhistorie



Det er ikke så let at finde eksempler på historiske hæklearbejder, som man måske skulle tro. Lis Paludan skrev tilbage i 1986 et stort værk "Hækling - historie og teknik", hvor hun forsøgte at kortlægge teknikkens udspring og anvendelse. Af en eller anden grund er de hæklede arbejder ikke bevaret i samme omfang som fx. strikkede, eller også har man ikke altid på museerne kunnet genkende teknikken. De første sikre spor i Europa stammer fra år 1800.

Noget tyder dog på, at hæklingen har haft to forskellige udspring, dels i det kolde Nord- og Sydøsteuropa og dels i mere velstående miljøer i Vesteuropa.

I det barske Nordskandinaviske vinterklima har man hæklet vanter og huer, med hjemmespundet uldgarn og selvlavede enkle redskaber. Funktionen har været det væsentligste og man har produceret dagligdags brugsting, der er blevet slidt op til sidste trevl.

Et helt andet udspring kommer fra broderiteknikken tamburering, hvor man har "hæklet" kædesting ned i et fast materiale, som dekoration. Herfra er man begyndt at hækle uden stoffet og teknikken har fortrinsvis været brugt til fine pyntegenstande, som punge og tasker i ganske tyndt garn, gerne kombineret med guld - og sølvtråd, samt perler. Hæklinger i det hele taget blevet meget i dekorative sammenhængen, som fx. til mellemværker på sengetøj.

En særlig interessant historie om hækling knytter sig til den "irske hækling" hvor det lykkedes landbobefolkningen at gøre teknikken til en hel lille hjemmeindustri. Der var decideret hungersnød i Irland tilbage i årene 1845 - 1850, grundet fejlslåen kartoffelhøst. Et par entreprenante kvinder, fik sat hækleproduktionen igang og sørgede for oplæring af bønderne og deres familier. Man hæklede figurer og mønstre i hvidt bomuldsgarn, der senere blev hæklet sammen med mønsterbunde og kunne fungere som diverse former for efterligninger af kniplede arbejder. I familierne opdelte man processen, så alle havde mulighed for at specialisere sig indenfor et område, og fx udelukkende hækle roser.

De to meget forskellige tilgange til teknikken, har naturligvis nærmet sig hinanden, men interessant er det, at hækling stadig både anvendes udtryksmæssigt og funktionelt.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...