mandag den 27. februar 2012

Gi væk

Nu er jeg sprunget ud som butiksejer, - på nettet. En ganske lille butik med et begrænset, men udsøgt udvalg af kageopsatser. Der er selvfølgelig tale om redesign, hvor jeg har samlet tallerkner, underkopper og fade og sammensat dem efter skøn.Dette vil jeg gerne markere med en "gi væk". Skal denne kageopsats være din, så kan du deltage i kampen og få:

1 lod: blive/være fast læser og lægge en kommentar
2 lodder: blive/være fast læser og kommentar og linke til denne "gi væk"
Vinderen trækkes på kvindernes internationale kampdag 8.marts!


Besøg butikken RE DESIGN


Kagefad i tre etager










lørdag den 25. februar 2012

Mere græs

I Berlin er der mange steder hvor man kan sidde ude og spise / drikke kaffe - også når det ikke er supervarmt. Her kan man da holde enden varm på en grøn rya.



Men man kan også gå endnu mere til den, se bare disse billeder nappet via Pinterest:





onsdag den 22. februar 2012

Grønt som græs


Nu er det ikke blot forår man (jeg) længes efter, nu er det sommer. Og gerne en varmere end sidste år. Der for dette lille tema med græsgrønt som tema i design.


Græsvase, superfin til små blomster, designet af Claydies, Tine og Karen.




Denne folkevogn, dækket af græs har jeg haft som plakat i mange år. 
Nu er plakaten væk og også erindringen om hvem der var kunstneren bag ?


På et mere overskueligt plan kunne man kaste sig over græsstof fra Stof 2000 og sy en indkøbspose. Måske kunne det gøre hverdagslivet lidt grønnere.

lørdag den 18. februar 2012

torsdag den 16. februar 2012

Dagens dronning

Inga med hverdagsdiadem, foto Sofie Meedom

Inga vil være dronning til fastelavn, prinsesse kan ikke gøre det, det er for almindeligt. Muligvis er det 40 års jubilæet, der har gjort indtryk!
Vi har en aftale om, at jeg skal kreere kostume og ønsket gik på en kjole af guld. Et kort øjeblik troede jeg, at vi var ude i en rekonstruktion af dronning Margrethe I´s guldkjole, men det var ikke tilfældet. Min stofbunke rummede ikke lige dronningeagtige materialer, og så er det jo heldigt at man i Stof &Stil kan købe kostbare stoffer i ædle materialer for blot 59 kr meteren.
Elefantordenen hører sig til, når dronningen er i galla.
Billede af dronningen følger, når hun har tid.




tirsdag den 14. februar 2012

Natur møder neon

Dette syn med orangefarvet neonskrift på træstammerne inspirerede mig til at gå hjem og male på en stjerne, der havde overvintret fra julekassen. Der er nu noget over orange... og natur.



Stjernen er skåret på båndsav ud af et stykke brænde. De rå kanter er malet med neonfarve fra søstrene Grene. Rigtig god idé at man kan købe disse farver i ganske små tuber, når man har lyst til at sætte farve på mindre ting.


søndag den 12. februar 2012

Farver, farver....og billedredigering.

Nogen gange møder man de sjoveste farvekombinationer, som fx, denne lime/ lilla fra bybilledet i Malmø. Jeg ved ikke hvad det er der er med denne hidsige lyslilla farve, men den går igen på busser og toge og er vel nærmest den kommunale farve i byen.
Tak til Ann-Therese, der gjorde mig opmærksom på dette herlige billedredigeringsprogram(APP)-Snapseed. Nu kan man redigere billeder direkte fra Iphonen !  



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...