Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

torsdag den 12. marts 2015

Fugle og forår

Normalt er jeg ikke tilfalds for små tekstile dyr, men disse fugle kunne jeg nu ikke stå for. Måske er det foråret?

Et kig ind i Catherine Frere-Smiths verden, der er befolket med broderede fugle, ofte viderebearbejdet på et trykt materiale.
Billede fundet her




Denne hæklede fugl er fundet hos handarbeterskan


En filtet udgave fundet her

torsdag den 5. februar 2015

Hæklingens kulturhistorie



Det er ikke så let at finde eksempler på historiske hæklearbejder, som man måske skulle tro. Lis Paludan skrev tilbage i 1986 et stort værk "Hækling - historie og teknik", hvor hun forsøgte at kortlægge teknikkens udspring og anvendelse. Af en eller anden grund er de hæklede arbejder ikke bevaret i samme omfang som fx. strikkede, eller også har man ikke altid på museerne kunnet genkende teknikken. De første sikre spor i Europa stammer fra år 1800.

Noget tyder dog på, at hæklingen har haft to forskellige udspring, dels i det kolde Nord- og Sydøsteuropa og dels i mere velstående miljøer i Vesteuropa.

I det barske Nordskandinaviske vinterklima har man hæklet vanter og huer, med hjemmespundet uldgarn og selvlavede enkle redskaber. Funktionen har været det væsentligste og man har produceret dagligdags brugsting, der er blevet slidt op til sidste trevl.

Et helt andet udspring kommer fra broderiteknikken tamburering, hvor man har "hæklet" kædesting ned i et fast materiale, som dekoration. Herfra er man begyndt at hækle uden stoffet og teknikken har fortrinsvis været brugt til fine pyntegenstande, som punge og tasker i ganske tyndt garn, gerne kombineret med guld - og sølvtråd, samt perler. Hæklinger i det hele taget blevet meget i dekorative sammenhængen, som fx. til mellemværker på sengetøj.

En særlig interessant historie om hækling knytter sig til den "irske hækling" hvor det lykkedes landbobefolkningen at gøre teknikken til en hel lille hjemmeindustri. Der var decideret hungersnød i Irland tilbage i årene 1845 - 1850, grundet fejlslåen kartoffelhøst. Et par entreprenante kvinder, fik sat hækleproduktionen igang og sørgede for oplæring af bønderne og deres familier. Man hæklede figurer og mønstre i hvidt bomuldsgarn, der senere blev hæklet sammen med mønsterbunde og kunne fungere som diverse former for efterligninger af kniplede arbejder. I familierne opdelte man processen, så alle havde mulighed for at specialisere sig indenfor et område, og fx udelukkende hækle roser.

De to meget forskellige tilgange til teknikken, har naturligvis nærmet sig hinanden, men interessant er det, at hækling stadig både anvendes udtryksmæssigt og funktionelt.


onsdag den 25. juni 2014

Sverigestur II, Re Rag Rug

Næste stop på vores sviptur til Sverige i sidste uge var Landskrona Museum. Vi har været der før og det er et lille museum midt i byen, der ofte har fokus på håndværk i deres udstillinger. Her udstillede ReRagRug, som jeg før har skrevet om, deres fine genbrugstæpper. Konceptet bag ReRagRug er, at de to talentfulde Katarinaer eksperimenterer med at fremstille tæpper af alle former for tekstilt genbrugsmateriale, blot skal det ikke væves. Det betyder at de hækler, syr, fletter, farver og ...
En virkelig skøn udstilling, der kun kan anbefales. Bemærk at der hen over sommeren er flere workshops igang på museet, fx med genbrugsdukker, rundvævning og andet.













lørdag den 8. marts 2014

Akryl med akryl med akryl.

Vietnamesiske mødre mener at børn skal have huer på, så snart temperaturen komme lige under 20 gr, - og helst en sjov én af slagsen. Det giver et afsæt for et stort marked med akrylhuer. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har set så meget akryl samlet på et sted før. Den humoristiske børnetøjstil betyder også at børnene har en sjov T-shirt på med en tekst, bukser med store øjne på rumpen, en taske med kaninører og et par sko, der både lyser og bipper, når de går. 
Inde bag alt hurlumhejet gemmer der sig nogle meget skønne børn !





torsdag den 14. november 2013

My Boshi

Som forberedelse til et hækletema på læreruddannelsen stødte jeg på MyBoshi, der er blevet til et helt brand indenfor skikredse. Historien bag er nemlig den, at et par tyske skiinstruktører på en tur til Japan lærte sig at hækle og fik fremstillet et par huer, der åbenbart vakte opsigt. Nu er det hele sat i system, der er oprettet et firma, og man kan via deres hjemmeside både købe færdige huer, designe selv og hækle efter opskrift og med firmaets eget garn. My Boshi betyder hue eller kasket på japansk!

Man kan også blot lade sig inspirere og hækle en hue i stangmasker med tykt garn, som denne:


Opskrift:
100g Incawool fra Hjertegarn, hæklenål str. 7 og 5.
Dette garn skifter selv farve og striberne opstår derfor af sig selv.
Huen er hæklet med stangmasker.
Se evt. denne video med principper for at hækle cirkler.

Start med en magisk ring eller 3 luftmasker samlet med en kædemaske.
1.omgang: 2 luftmasker ( svarer til 1 stangmaske), 7 stangmasker hæklet i ringen = 8 masker
2.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, herefter 2 stangmasker i hver maske på omgangen = 16 masker.
3. omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *1 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver anden maske  (og 1 i hver anden ). Når omgangen er færdig har du 24 masker.
4.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *2 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver tredje maske. Når omgangen er færdig har du 32 masker.
Fortsæt på denne måde med at øge cirkelen, ved at tage ud 8 masker ud pr. omgang.
Når cirklen er 56 masker stor stopper udtagningen og der hækles  1 stangmaske i hver maske til huen har den ønskede højde.
Det er let at prøve undervejs og evt. kan huen øges med et par masker undervejs, hvis det er nødvendigt.
Er der behov for en lidt strammere kant forneden. så hækl en række fastmasker med hæklenål nr. 5 tilsidst.

torsdag den 24. oktober 2013

Hækling for begyndere

Vi har hækling på programmet i morgen og det mest enkle må være at hækle lige ud...
Så bliver det måske til en nøglesnor.




torsdag den 6. juni 2013

Yarnbombing i Los Angeles

En gruppe af guerilla strikkere, YBLA ( Yarnbombing i Los Angeles) har siden 2010 samarbejdet om at lave offentlige installationer og performances, med det formål at udvide kunstbegrebet og lave overraskende indslag i det offentlige rum. De mødes hver 3. lørdag på Craft and Folk Art Museum og alle er velkomne, - hvis man nu skulle være på de kanter. 
Lige nu gælder det udstillingen CAFAM Granny Squared.
Se mere i galleriet.




mandag den 17. september 2012

Anu Touminen / Finland

Jeg er stødt på denne finske kunstner Anu Touminen, der arbejder med hverdagsobjekter, som hun sætter ind i en poetisk og humoristisk ramme og dermed giver dem et nyt liv.
Her er det indsamlede grydelapper fra loppemarkeder og genbrugsbutikker, der er farveordnet og nu bliver kaldt "Real colour circles".



Anu udstiller sine værker på The Craft Museum of Finland
Kauppakatu 25, Jyväskylä i perioden 31.5.2012–2.12.2012.
Det når jeg ikke, men håber på at skulle til Finland til sommer og vil holde øje med hende.

lørdag den 15. september 2012

Redesign af Grannys square

I genbrugsbutikken faldt jeg over en pose proppet med hæklede oldemorfirkanter (grannys square) ,-sirligt bundtet. På posen stod der med skråskrift: 80 stk. Egentlig er jeg lidt færdig med lige netop det mønster, men jeg kunne alligevel ikke dy mig. Lapperne var så fint hæklet af restegarn og omhyggeligt kombineret, så der ikke er to ens.


Alle afsluttet af en sort kant af fastmasker. Der er lige lidt for få, til at det kan blive til noget, så øvelsen går nu ud på at forstørre de enkelte lapper. Måske med gråt ?



Mere grannys her og mere tæppe der.

søndag den 22. april 2012

The new artisans


Denne bog : The new artisans, Oliver Dupon fik for et stykke tid siden anskaffet til værkstedet, men det er først her i weekenden, at jeg har fået tid til at kigge ordentlig i den. Det er en fin præsentation af en række kunstnere fra hele verden, der arbejder med design og kunsthåndværk i materialer, som keramik, metal, træ, tekstil og meget andet. Virkelig mange interessante, fx:

Vera Joao Espinha fra Portugal, der under overskriften: "perdi-o-fio-a-media", hvilket betyder noget i retning af "jeg mistede den røde tråd" viser sine smykker og andre accessories. Hun arbejder primært med hækling og har et fint stramt udtryk som hun kombinerer med forskellige naturelementer.
Besøg hendes finurlige blog, der også hedder perdio-o-fio-a-media. 





fredag den 23. marts 2012

Strikket og valket

Utroligt og lidt pinligt at man kan lave et sådan nummer, men nu må det frem. For et par vintre siden strikkede jeg denne vest efter Hanne Meedoms VENDESTRIK til mig selv. 
På trods af strikkeprøver og deslige endte den færdige vest med at være var lidt for stor til mig. Det er den så ikke længere, for jeg smed den i vaskemaskinen og guderne må vide hvilket program jeg havde stillet ind på, men da den kom ud var den størrelse ca. 4år og mere filtet end strikket. Proportioner er dog i orden og materialet er egentlig også udmærket, så efter et par år i skammekrogen er den nu hentet frem og har fået et par hippie/ hæklede lommer, der forhåbentlig falder i Ingas smag. Mangler bare en knap foroven, så skulle den være klar.


 

mandag den 5. marts 2012

Strikke/ hæklecafé Snorrebakken

I morgen d. 6.marts har DSR på Snorrebakken inviteret studerende til strikke/ hæklecafé fra 16-19.
Jeg er spændt på hvor mange vi bliver, men det bliver forhåbentlig en hyggelig og inspirerende dag.
Har samlet lidt links, som vi kan få glæde af:


Begynder eller øvet ? Hækling eller strikning ?
Et sted hvor alle kan mødes er i "Yarnbombingbølgen", der skyller indover os lige nu:



Fra udstillingen "Walk this way" i Køge.



Hvordan lærer man at strikke eller hækle? 
Det bedste er selvfølgelig sidemandsoplæring med en erfaren håndværker, og ellers må man gribe til internettes muligheder:

Tjek Emuen om henholdsvis strik og hækling.
Gode strikkeråd kan findes her På pinden
Gode hækleråd kan findes her På krogen

Flere steder findes der gode teknikvideoer for både begyndere og øvede, se fx

Youtube kan naturligvis også bruges til mere målrettet søgning og teknikindlæring, søg fx. på "knitting tutorial" og du vil blive overvældet med gode råd og vejledninger.

Hvor køber man garn, hæklenåle og pinde ?
+ mange andre steder.

Hvor finder man opskrifter ?
+ mange andre steder

Hvor kan man blive inspireret ?

onsdag den 7. december 2011

De første julegaver

De første julegaver er ved at være på plads.
Jeg kunne ikke stå for denne hue, kaldet tøse-turban, så den skal Berta have.
Konrad står model og lover ikke at sige noget.
Modellen stammer fra Busters mors verden og der er en fin beskrivelse.


lørdag den 26. november 2011

Stjernestund

Lidt jul er der vel ved at komme indover: En hæklet stjerne af gavebånd. Opskriften er simpel og jeg har fundet den her A Foothill home companion.

tirsdag den 23. august 2011

Hækling med zigzag

Nu må den vist snart være færdig.
Har hæklet på dette projekt hele sommeren, ret smart at kunne sidde under sit hækletøj og holde varmen, når nu vejret har været så blandet. Mangler liiige et par striber til.
Opskriften er en gammel klassiker og jeg har 6 masker mellem hver bølge, hvor jeg skiftevis tager ud ( tre masker i en maske) og trækker tre masker sammen. Se blandt andet her hos Karen Klarbæk.






tirsdag den 16. august 2011

Er hækling det nye strik ?


Strikkebølgen har snart varet i en del år, men også hækling har fået en opblomstring, måske på en måde, så den er ved at overhale strikken. I hvertfald er vi langt forbi lyseduge og den slags brugsgenstande og på vej til en mere fri fabulerende stil. Her er hæklingen rigtig god fordi man blot skal kunne styre et enkelt redskab. Dette billede stammer fra eksamen i år, og er lånt af Anne-Mette, der overvejede at bruge hæklede tal til det ur, hun fremstillede.
Mere om hækling vil følge.

onsdag den 13. april 2011

Wood & Wool

Hej, I'm Ingrid Jansen and I run a little company called WOOD & WOOL STOOL in the Netherlands. Wood & Wool.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...