søndag den 30. december 2012

Strik, sweatre og børn

Nu da julen er overstået ,er det muligt at vise nogle af de hjemmegjorte gaver frem. 
Årets projekt var at strikke sweatre til alle tre børnebørn og valget faldt på denne model fra Knitting Iceland. Trøjen er strikket oppefra og ned, hvilket betyder at man hurtigt har mønsteret på plads og kan fornemme hvordan trøjen bliver. En anden fordel er, at trøjen har lynlås foran, så den er nem at tage af og på.





Egentlig synes jeg, den er skønnest i de naturlige farver grå og brun, men forklar lige en 5 årig med hang til lyserød det ! Derfor fik de hver sin grundfarve, gråblå, rosa og violet, men samme mønsterfarve, mørkebrun og råhvid. 
Garnet er Lett-lopi, som forslået i opskriften og det er købt hos Jorun Garn, Godthåbsvej 51, Frederiksberg, som har et stort udvalg.


Billede lånt fra Knitting Iceland








6 kommentarer:

  1. Hold da fast de bluser er lækre. Du må virkelig have haft travlt. Til gengæld er der da også nogen, der blev meget glade, vil jeg tro.

    SvarSlet
  2. Ej nogle lækre trøjer.. Sådan en bliver jeg da også nødt til at strikke til Alberte. (når BA er afleveret og eksamen overstået.. naturligvis.)

    SvarSlet
  3. De er super fine! Findes opskriften mon også til voksne? Elsker at strikke nedad, det er bare meget mere tiltalende i min verden.. :)

    SvarSlet
  4. Har du oversat opskriften til dansk eller strikker du fra den engelske version?

    SvarSlet
  5. Hej Sofie. Jeg har ikke oversat den systematisk. Men opskriften var ikke svær at følge, krævede blot at man slog nogle få ord op. Min anbefaling vil være at du læser opskriften igennem først, så du kan forstille dig projektet. Man strikker jo oppefra og ned og strikker et par vrangmasker midt for, så der bliver en rille du senere kan klippe op i.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...