Lige et glimt af et par grydelapper, som blev julegave til niecen. Prøvede termopladevat for første gang, og det virker faktisk godt.
Totalt Fermliving....som hun sagde.
mandag den 30. december 2013
fredag den 27. december 2013
Ny sofa?
Så sidder man her og slår mave ovenpå julens festligheder. Får straks lyst til at blive lidt aktiv igen. Kunne man mon bygge en sofa selv ? Sikkert et lidt stort projekt, men her er inspiration at hente:
Billede lånt her |
Billede lånt her |
Billede lånt her |
søndag den 22. december 2013
Glædelig jul
Har lært et nyt begreb at kende her i slutningen af 2013, nemlig selfie. Springer straks med på bølgen med en juleudgave af slagsen. Så her kommer et af de meget få billeder af blogejeren.
Det er ikke særlig nemt at have styr på både skæg,hue, briller og camera! Glædelig jul!
torsdag den 19. december 2013
Julestemning
I Budapest findes der en butik fyldt med julepynt og julestemning, - året rundt. Stak lige hovedet indenfor og så blandt andet denne skønne dame, der sad og ventede på at det skulle blive jul. Ho ho, det er det lige om lidt.
Etiketter:
ho ho,
jul,
julepynt,
julestemning,
strik
tirsdag den 17. december 2013
Mønsterstrik
Jeg har hver år store ambitioner om at nå en masse hjemmelavede julegaver. Når også nogle, men aldrig alle dem, jeg har idéer til. Måske også fordi nogle af dem ryger inden de når under træet, som denne lille vest, der er tiltænkt Konrad. Den er strikket efter ONIONs opskrift (1254 vest i ribmønster (børn), Organic Cotton+Merino Wool) og er ganske simpel. Den var hyggelig at strikke og fik mig til at huske hvor mange fine muligheder, der er for at skabe mønsterstrik, ved blot at kombinere ret og vrang.
Etiketter:
børnestrik,
mønsterstrik,
Onion,
strik,
vest
mandag den 16. december 2013
Strikkede skulpturer
På tur til Århus kom vi forbi en designbutik med denne noget alternative udsmykning. Det viste sig at være Stine Leth, der stod bag objekterne, som findes i alle størrelser og er virkelig tiltalende for børn og farveglade sjæle. VINK om Stine Leth.
Virkelig en fin idé, der giver mulighed for at få strikket de sidste garnrester op,- også de syntetiske.
Virkelig en fin idé, der giver mulighed for at få strikket de sidste garnrester op,- også de syntetiske.
Etiketter:
farveglæde,
farver,
garn,
skulptur,
Stine Leth,
strik
fredag den 13. december 2013
Plads til forbedringer
Inga og jeg havde storebagedag igår og lagde hårdt ud med honningkager. Kan godt mærke at jeg har holdt pause i ca 20 år indenfor disciplinen kagefigurer. Blandt andet manglede jeg en del grej, som jeg vist har foræret væk til mine døtre. Vi kastede os ud i det med stor entusiasme og en udpræget dekorationslyst. Kagehuset blev en realitet, men jeg må sige, at det tåler ikke et nærmere bygningstjek. Bøjer mig i melstøvet for Lise Lotz og hendes honningkager.
Etiketter:
bagedag,
honningkager,
julebagning,
kagefigurer,
kagehus
torsdag den 12. december 2013
Nissehuestrik i Hendes Verden
Ja, har man kendt mage, Nissehuestrik bliver annonceret i Hendes Verden i denne uge. Så hold øje med alle de løsgående julemænd, der må komme derude. Denne nisse er senest set i Ballerup!
Ho ho.
Ho ho.
Etiketter:
Hendes Verden,
nissehuer,
nissehuestrik,
nissemænd,
strik
tirsdag den 10. december 2013
Er der nogen nisser derude ?
Sidste år, da Nissehuestrik var udkommet fik jeg flere billeder tilsendt af skønne unger (og voksne), der blev forvandlet til nisser med hjemmestrikkede huer på. Desværre var mange af dem præget af at være fotograferet i stearinlysenes skær, og dermed ikke særlig gode at gengive. Men her har fotografen fanget et hold midtjyske nisser midt i en snedækket skov. Se det var en rigtig jul!
Har du billeder af hjemmestrikkede nissehuer, julemænd og nisser, så send gerne til mig!
mandag den 9. december 2013
Jul med Ernst
Et af mine veninder har talt meget varmt om Ernst, der huserer på svensk TV4. Nu har jeg fundet Jul med Ernst, og man må sige at han kan lidt af hvert: bage, lave mad, ordne juledekorationer, sy og hamre. Det er utroligt hvad han når på en enkelt udsendelse. Mest af alt er jeg dog optaget af de skønne steder han kaster sig over. Det er de rene ruiner, han opsøger om sommeren og forvandler til fede steder, som han vender tilbage til og råpynter op til jul.
Her er flere af Ernst artikler hvor han deler ud af sine idéer.
Billede lånt fra tv4.se |
Her er flere af Ernst artikler hvor han deler ud af sine idéer.
lørdag den 7. december 2013
Brodér dine julekager
Her er et eksempel på hvordan man kan kombinere flere interesser på én gang, nemlig korssting og kagebageri. Inspirationen kommer fra Jessica “J.D.” Decker, der stammer fra Detroit og arbejder med forskellige former for grafisk design. Besøg hende her, det ser spændende ud, det hun laver.
Billede lånt fra Jessica “J.D.” Decker |
onsdag den 4. december 2013
Uhmmm, honningkager
Forlaget Vingefang er kommet med en ny kagebog, dennegang om honningkager. Den ser så lækker ud og man må sige, at det kommer i rette tid, her op til jul. Jeg har ambitioner om at bage kagehuset sammen med Inga. Hvis det lykkes, vil jeg ikke holde mig tilbage med at vise det frem her på bloggen.
Men der også mange mere "voksne" opskrifter, se bare her:
Men der også mange mere "voksne" opskrifter, se bare her:
tirsdag den 3. december 2013
Julepynt
"Farmor har allerede hængt lys i træet", sagde Inga allerede i slutningen af november og konstaterede samtidig, at så langt var mormor ikke i sin julepyntning. Da julekassen så kom frem, faldt jeg over de pompommer vi lavede sidste år i forbindelse med et julemarked og lanceringen af nissehuestrik. Så nu har mormor også lys i træet, og det er samtidig både energineutralt og bæredygtigt.
søndag den 1. december 2013
Bloktryk fra Indus-dalen
På Davids samling er der nu en lille ophængning af udvalgte, bloktrykte tekstiler fra Indusdalen indsamlet af Lisette Kampmann i 80erne. Jeg husker et lille hæfte: "Trykte og farvede slængkapper, skørtestoffer og turbaner fra Thar-ørkenen”, som må være et eller andet sted i mine gemmer og som stammer fra en udstilling på Kunstindustrimuseet. Nu er chancen der, for at se tekstilerne igen og ikke mindst følge hele den meget omfattende og imponerende fremstillingsproces via en diasserie, som museet også viser.
På dette stof er der foruden tryk og farvning også broderet og applikerer spejle. |
Etiketter:
bloktryk,
Mønstre,
tekstiler,
tekstiltryk,
Tryk
fredag den 29. november 2013
MEGA korsstingsbroderi
Hos "Stof og Stil " kan man få gråt filt med store huller beregnet til broderi, fx. korssting. Det kan være lidt svært at få rigtig pænt, men er sikkert velegnet til begyndere. Jeg har prøvet mig lidt frem og synes at Cotofine fra Lana Grossa fungerer fint som broderigarn. Det er et meget tykt og blødt bomulds/ polyamidgarn, der er fremstillet med en kerne og en slags net udenom, der holder det hele sammen, se fx. Cotofine hos Englegarn. Man kan sikkert også bruge rigtig tykt uldgarn.
Så er det blot et spørgsmål om HVAD man skal brodere ? Måske en hel stue som denne ?
Så er det blot et spørgsmål om HVAD man skal brodere ? Måske en hel stue som denne ?
Billede lånt fra GAN-RUGS |
tirsdag den 26. november 2013
Mens jeg øver mig på himmeli
Det trækker lidt ud med en ny DIY på himmeli teknikken, men det skyldes udelukkende, at jeg øver mig. I stedet kan jeg reklamere lidt for den gode bog, der har inspireret mig til at komme igang, nemlig "Himmeli" af Eija Koski.
Billede lånt herfra. |
torsdag den 21. november 2013
Swants - strikkede bukser
Sidder og læser op på nordisk strikkehistorie, blandt andet i Annemor Sundbøs bog: "Usynlege trådar i strikkekunsten" og "Lusekofta fra Setesdal". Her beskriver hun, hvordan man tidligere brugte de hjemmestrikkede sweatere til sidste trævl og hvordan de fx. kunne omskabes til varme underbukser, inden de simpelthen blev omdannet til recirkuleret garn.
Så dukker denne side op via FB:
Troede først at det var islændinge, der stod bag ( det kunne lige ligne dem!), men det er blot billederne der et taget i Reykjavik. Idémageren er Stephen West, en strikdesigner, der stammer fra Oklahoma, men nu bor i Amsterdam og har oprettet West Knits.
"Opskriften" er den samme, som Annemor Sundbø beskriver: man tager en aflagt sweater, putter sine ben i ærmerne, og syr et par gode varme bukser ud af den. Her kaldes det Swants inspireret af ordene sweater og pants! Der er en hel DIY der viser step for step, hvordan man gør. Se den, der er mange skønne billeder.
Ved ikke om jeg synes at det er kønt, men det er ihvertfald både bæredygtigt, sjovt og varmt.

mandag den 18. november 2013
Himmeli - DIY 1
Da jeg var i Helsinki i sommers faldt jeg over en skøn bog med titlen Himmeli. Jeg havde set nogle af disse uroer rundt omkring i blogland, men det var herligt at se, hvor det egentlig stammer fra. Det er nemlig en gammel finsk tradition at lave julepynt og uroer af langhalm og strå, og det kan bygges op til de meste utrolige figurer.
Nu kan det være lettere at få fat i sugerør end langhalm, men uroerne kan i princippet laves af alle former for rør. Bindematerialet er snor eller ståltråd.
Denne DIY beskriver en meget simpel form for figur, en oktaede, bygget op at 12 lige lange stykker.

Klip 12 stykker ud, fx. 5 cm lange. |
Træk de første 3 stykker på snoren og bind, så der dannes en trekant. |
Sæt 2 nye stykker på og bind sammen med en knude, - brug evt. en nål til bindingen. |
Fortsæt på denne måde, med at føje 2 stykker til ad gangen og binde til. |
2 nye stykker |
Når den sidste del trækkes på snoren, bindes der sammen med snoren i den anden ende. |
Dermed formes figurens ene side. |
Saml de sidste to løse dele med et stykke snor og bind for, -nu er figuren færdig. |
søndag den 17. november 2013
Blickfang
Besøgte messen Blickfang i Øksnehallen igår. Det er vist anden gang den bliver afholdt i DK og er bestemt et besøg værd. Selv er jeg mest optaget af møbler og brugsting, men der er også en del smykker og tøj. Selve messen er ikke større end man kan overkomme den, og endda vende tilbage til de boder, der er mest interessante. Der er en del tyske designere med og det er inspirerende og også lidt anderledes, blandt andet fik jeg øje på "The family treeshop, Karlsruhe", der laver patchworkmøbler.
OBS! Der er også åbent idag.
OBS! Der er også åbent idag.
torsdag den 14. november 2013
My Boshi
Som forberedelse til et hækletema på læreruddannelsen stødte jeg på MyBoshi, der er blevet til et helt brand indenfor skikredse. Historien bag er nemlig den, at et par tyske skiinstruktører på en tur til Japan lærte sig at hækle og fik fremstillet et par huer, der åbenbart vakte opsigt. Nu er det hele sat i system, der er oprettet et firma, og man kan via deres hjemmeside både købe færdige huer, designe selv og hækle efter opskrift og med firmaets eget garn. My Boshi betyder hue eller kasket på japansk!
Man kan også blot lade sig inspirere og hækle en hue i stangmasker med tykt garn, som denne:
Opskrift:
100g Incawool fra Hjertegarn, hæklenål str. 7 og 5.
Dette garn skifter selv farve og striberne opstår derfor af sig selv.
Huen er hæklet med stangmasker.
Se evt. denne video med principper for at hækle cirkler.
Start med en magisk ring eller 3 luftmasker samlet med en kædemaske.
1.omgang: 2 luftmasker ( svarer til 1 stangmaske), 7 stangmasker hæklet i ringen = 8 masker
2.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, herefter 2 stangmasker i hver maske på omgangen = 16 masker.
3. omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *1 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver anden maske (og 1 i hver anden ). Når omgangen er færdig har du 24 masker.
4.omgang: 2 luftmasker - 1 stangmaske i første maske, *2 stangmaske, 2 stangmasker i samme maske*. Fortsæt omgangen ud med at hækle 2 masker i hver tredje maske. Når omgangen er færdig har du 32 masker.
Fortsæt på denne måde med at øge cirkelen, ved at tage ud 8 masker ud pr. omgang.
Når cirklen er 56 masker stor stopper udtagningen og der hækles 1 stangmaske i hver maske til huen har den ønskede højde.
Det er let at prøve undervejs og evt. kan huen øges med et par masker undervejs, hvis det er nødvendigt.
Er der behov for en lidt strammere kant forneden. så hækl en række fastmasker med hæklenål nr. 5 tilsidst.

torsdag den 7. november 2013
Designværksted på Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark har en række tilbud til folkeskoler og undgdomsuddannelser tilknyttet sin skoletjeneste. Vi var på besøg forleden med et hold fra læreruddannelsen og prøvede forløbet "Fra tronstol til slængestol". Det giver god mening at kunne koble museets eksempler på stoledesign gennem tiderne til nutidens krav, stil og egne idéer. Guiden var god til at formidle forskellige tiders design dilemmaer.
Designværkstedet ligger i en nybygget bygning ved siden af museet og er enkelt og inspirerende indrettet. Vi havde en god eftermiddag på værkstedet og kan klart anbefale dette.
Eneste kritikpunkt er, at det kan være svært at få fat på skoletjensten telefonisk ( kun telefon tid 2x ugentligt) og dermed komme i nærmere dialog om ønsker og behov.

onsdag den 6. november 2013
Skuffer, skabe og skrin
Der er flere udstillinger på Designmuseum Danmark lige nu og den ene er "Skuffer skabe og skrin".
Mange fine eksempler, men jeg faldt nu for denne træstamme kommode. Det ser enkelt ud, men det er det slet ikke. En træstamme vi flække, når den tørrer og derfor ligger der en meget kompliceret proces bag det enkle udtryk.
Der blev ikke reklameret for ophavsmanden, men det er snedkermester Teis Dich Abrahamsen. Man kan følge Teis i en anden arbejdsproces, han var nemlig en af de fire håndværkere, der blev portrætteret i DRs serie Dansk Håndværk, - oldschool eller supercool.

Designmuseum Danmark,
håndværk,
kommode,
snedker,
Teis Dich Abrahamsen,
træ
mandag den 4. november 2013
Norsk strikkekveld
Hænger lidt fast i det norske strikketema: Her kan man se hele aftenen på NRK og følge rekordforsøget, fra får til sweater. Det blev ikke til ny verdensrekord, men ny norsk rekord på
8:35:23.
Sjovt projekt, - men ikke særlig køn sweater.
Etiketter:
Norge,
strik,
strikkeaften,
sweater,
uld
søndag den 3. november 2013
Marius, Setesdal, Arne og Carlos
I fredags holdt vores norske studerende Camilla et lille oplæg om Mariustrøjen og den popularitet den har, - også blandt unge i Norge. Jeg fil lyst til at grave lidt dybere i den norske strikhistorie og det passede fint med at bogen "Lusekoften fra Setesdal af Annemor Sundbo netop var kommet til afhentning på biblioteket.
Her har Annemor en fin gennemgang af de gamle trøjer og de variationer, der har været mønstrene. Det er tydeligt at se, hvordan Mariustrøjen er udsprunget af dette, - blot uden de karakteriske ( og varmende) lus og selvfølgelig oversat til de norske nationalfarver rød, hvid og blå.
Det har givet mig mod på at hente de andre bøger hjem, som Annemor Sundbo har skrevet:
Bogen kan købes her |

- Kvardagsstrikk, kulturskattar frå fillehaugen,
(Samlaget 1994, Torridal Tweed 2003), NYNORSK - Usynlege trådar i strikkekunsten, (Samlaget 2005) NYNORSK
- Strikking i billedkunsten - Knitting in Art (Torridal Tweed 2010) Norsk / engelsk
Etiketter:
Marius strikkebog,
Setesdal,
strik,
strikkebøger
torsdag den 31. oktober 2013
National strikkeaften - med turbo !
I Norge er de ved at lægge an til en hel ny trend, nemlig langsom TV, eller sagte TV, som de kalder det. Det startede med udsendelsen fra Bergensbanen, hvor man følger en tur gennem det norske landskab,- i real tid. Den blev set af uventet mange mennesker ( over 1 mill.!) og er fulgt op af flere temaudsendelser, blandt andet en hel aften om brænde og kunsten at tænde bål.
Nu sættes der spot på strikning i morgen aften fredag 1. november på NRK2, som er udnævnt til national strikkeaften i Norge. Spændende om man kan se det live, ellers læs om det her.
Her skal der gøres et forsøg på at sætte en ny verdensrekord i disciplinen fra "uld til sweater". Verdensrekorden er 4 timer og 51 minutter og tilhører lige nu Australien. Det norske hold har lagt en plan: "– Vi har allerede øremerket lammet som skal klippes, og Husfliden er i gang med å sette sammen gruppen på åtte personer som skal jakte strikkerekorden: Én skal klippe, mens de syv resterende må kare, spinne og strikke så fort de bare kan, forteller prosjektleder Lise-May Spissøy til NRK.no."
Nørdet ? Ja i den grad, men et værdigt alternativ til vild med dans.
Nu sættes der spot på strikning i morgen aften fredag 1. november på NRK2, som er udnævnt til national strikkeaften i Norge. Spændende om man kan se det live, ellers læs om det her.
Marius sweater, se fx her |
Nørdet ? Ja i den grad, men et værdigt alternativ til vild med dans.
Etiketter:
Marius,
Marius strikkebog,
strik,
strikkerekord
tirsdag den 29. oktober 2013
Fin anmeldelse af nissehuer
Så er der gang i nissehuerne igen. Faldt lige over denne fine anmeldelse af Nissehuestrik på bogblogger. Her er det den meeeget lange nissehue, der er vist på en meeeget sød nissepige.
Huen er strikket af et nøgle flerfarvet Arwetta på 100 g
Abonner på:
Opslag (Atom)