Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag

onsdag den 25. juni 2014

Sverigestur II, Re Rag Rug

Næste stop på vores sviptur til Sverige i sidste uge var Landskrona Museum. Vi har været der før og det er et lille museum midt i byen, der ofte har fokus på håndværk i deres udstillinger. Her udstillede ReRagRug, som jeg før har skrevet om, deres fine genbrugstæpper. Konceptet bag ReRagRug er, at de to talentfulde Katarinaer eksperimenterer med at fremstille tæpper af alle former for tekstilt genbrugsmateriale, blot skal det ikke væves. Det betyder at de hækler, syr, fletter, farver og ...
En virkelig skøn udstilling, der kun kan anbefales. Bemærk at der hen over sommeren er flere workshops igang på museet, fx med genbrugsdukker, rundvævning og andet.













torsdag den 19. juni 2014

Sverigestur 1

Har netop været på en kort, men udbytterig tur til Sverige, hvor målet var hele tre gode udstillinger. De kan altså bare noget med håndværk og design, de svenskere.
1. stop var Kulturen i Lund, hvor Gudrun Sjöden har  40 års jubilæumsudstilling. En imponerende karriere, skabt af en enkelt person og hendes idéer om farverigt, folkloristisk tøj. Smukt sat op med tøj fra alle årene blandet med kataloger og billeder, og Gudruns egne tegninger.
Og så er Lund jo en dejlig by !







Inspiration

Selv gulvet har fået et lag Gudrun farve.










søndag den 6. oktober 2013

Nogen, der skal til Stockholm i efterårsferien?

Der er nemlig fernisering på Re Rag Rugs tæpper på Färgfabriken, Løvholmsbrinken 1, 11743 Stockholm d. 16/10 kl. 15.00-20.00. Læs mere om udstillingen her.
Jeg vil holde øje med dem, for tænk hvis de nu kom til Malmø på et tidspunkt!


fredag den 16. august 2013

Alt det, man ikke når......

Jeg rejser gerne langt efter en god udstilling, og derfor kan det ærgre mig, når jeg ikke når noget af det, der ligger lige for. Lige nu er der fx. Crafts Fair på Frue Plads, det der tidligere hed Kunsthåndværkermarkedet.
Fingerringe lavet af gamle melaminskåle, Karen Fly
Samtidig er der Fomland Up/graded i Messecenter Herning. En fagmesse for design, interiør og brugskunst. Har aldrig været der, men det ser rigtig spændende ud. For at få adgang skal man have et firma, butik eller lignende,...... eller inviteres med af nogen der har.


Lånt fra Formland

Nå, men det når jeg altså ikke. Vigtige møder, planlægning af studieår og lignende fylder lige nu :-)


tirsdag den 11. juni 2013

Eksamens udstillinger

I dag har de studerende sat udstillinger op til eksamen i materiel design, ja nogle af dem arbejder sikkert endnu. Spændende at se det i morgen, men flere temaer tegner sig: Noget om lamper, broderi i ny kontekst og en hel del møbler. Så sig ikke at sløjddelen bliver glemt i det nye fag, den er i høj grad til stede. Vender tilbage med billeder, når eksaminationerne er vel overstået.



onsdag den 7. november 2012

Det skulpturelle møbel

I år kan man finde snedkernes efterårsudstilling på Thorvaldsens Museum frem til 2. december.
Mange spændende ting, især faldt jeg dog for dette møbel, der er så håndværksmæssigt godt udført og hvor idéen med at genskabe gulvets mosaik i træet er ført til ende. 

Snedkernes efterårsudstilling





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...