Viser opslag med etiketten hønsestrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hønsestrik. Vis alle opslag

onsdag den 9. januar 2013

Hønsestrik i Silkeborg 24. februar

Det er lykkedes for Hanne Pjedsted at få hønsestriktrøjerne fra Malmø til Silkeborg Bad Kunstcenter, hvor der både vil være foredrag og tid til snak og strik i caféen.




FOREDRAG 24.02.2013
Kl. 14-16. Strik som politik…også i 2013? Et foredrag om hønsestrik, kvindedyd og oprør med strikkepinde, - med nedslag i historien om den kvindelige kulturarv og strik som medie. Foredragsholder Hanne Pjedsted forsøger at give nogle svar på spørgsmålet samtidig med at publikum vil se nogle af den amerikanske designer Lisa Anne Auerbachs trøjer, som netop har været udstillet på Malmö Kunsthall, og nu for en dag er i Silkeborg før de skal hjem til USA. Almindelig entrépris.


Hønsestrik, titel på Kirsten Hofstätters (f. 1941) første nyskabende strikkebog fra 1973. Begrebet hønsestrik er blevet ensbetydende med 68-generationens kvindeoprør mod borgerskabets og skolens normer om god smag, rigtige strikkeopskrifter og korrekt farve- og garnvalg. Der skulle nu strikkes i stærke farver på rundpind og helst med etniske mønsterborter. 
Strikningen afspejlede det politiske tilhørssted.




fredag den 9. november 2012

Hønsestrik - Chicken Strikken

I Malmø Kunsthall åbner en ny udstilling i dag 9.11, der handler om politisk strik.
Kunstneren er Lisa Anne Auerbach , der er bosat i Los Angeles. Der udstilles og bæres 25 trøjer, alle med indstrikkede budskaber og kunstneren har arbejdet sammen med strikkere fra Danmark og har helt tydeligt også skævet til de gamle hønsestrikbøger.
Designet er jeg ikke så vild med, men idéen er sjov og kunne nok lokke èn til Malmø igen. Iøvrigt har Kunsthallen en glimrende restaurant SMAK.


Lisa Anne Auerbach
I Never Speak With My Neighbor, 2012
Jag talar aldrig med min granne
Ull (handstickad)
Fotograf: Andreas Larsson

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...