Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag

mandag den 5. januar 2015

Nyt år og "The weather Diaries"

Bloggen har været lidt forsømt på det sidste, men det skal der rettes op på her i det nye år.
I dag var første arbejdsdag på job og man må sige at jeg kom lidt skidt fra start. Nu vil jeg ikke trætte med lange udredninger om IT udstyr, der ikke blev opdateret rigtigt, men blot nævne at bilen ikke ville starte og bussen kørte for næsen af mig. Så var man ligesom igang med årets første mandag.
Heldigvis havde jeg en aftale med en veninde om at se udstillingen: "The weather Diaries" med kunstnerduoen Cooper og Gorfer på "Det nationale fotomuseum" / Den sorte diamant.

Så blev dagen straks meget bedre, det er virkelig en smuk og anderledes udstilling.

Billede lånt her
Der er skabt en lille video med samme titel, hvor man kommer lidt mere bagved arbejdsprocessen og hører om de designere, der har samarbejdet med Cooper og Gorfer. Se den!

søndag den 19. januar 2014

Norske huset

Var på Sophienholm igår og så Corner. På vej tilbage gennem skoven kom vi til Norske huset, der også havde udstilling. Faldt pladask for dette gulv, men fandt aldrig rigtig ud af, hvem der var ophavsmanden.




lørdag den 18. maj 2013

Kender du Bert ?

Ja, jeg gjorde ikke før jeg stødte på ham via en artikel i det svenske blad Hemslöjden. Det må siges at være at gå over åen efter vand, for han slår tydeligvis sine folder i københavn på de store byggepladser i forbindelse med metrobyggeriet. Bert har iøvrigt været omtalt mange steder efterhånden, så det er bare mig, der er bagefter.

Bert begyndte at sætte sine værker ud i de københavnske gader for tre år siden og siger selv:
”Jeg ville gerne opmuntre folk midt i byens byggerod, der kun er blevet værre siden 2009. Da jeg startede, skulle jeg lede efter steder at opsætte mine ting. Nu skal jeg være opmærksom på at opsætte værkerne de rigtige steder, for ellers gør de ikke en forskel,” siger Bert.
Ham må jeg holde øje med.




lørdag den 17. november 2012

INDIA

Må lige reklamere for en spændende udstilling på Arken i Ishøj, India : Fashion Now og India : Art now, som kan ses frem til 13. januar 2013.
Som titlerne siger, er det en blanding af indisk kunst og mode og udstillingen er bestemt seværdig.
En del af objekterne er lavet af genbrugsmaterialer, som fx denne opstilling af aflagte varmeapparater.


En af de kunstnere, der bevæger sig midt mellem kunst og mode er Vivan Sundaram, der bor og arbejder i New Delhi. Han tager udgangspunkt i skrald og skaber tøj af brugte materialer. Han arbejder også med virtuelt bearbejdedes fotos af affaldsmængder og skaber ud af dette helt nye landskaber.

Vivan Sundaram

onsdag den 24. oktober 2012

Ladonia

Efterårsferien bød også på et besøg i en helt anden stat - Ladonia.
Jeg har længe gerne villet se stedet, som kunstneren Lars Vilks har skabt på stranden ved Kullen og nu var lejligheden der. Adgangsforholdene er lidt kringlede, men det er bestemt besværet værd.
Værket er bygget af drivtømmer over mange år, det siges at kunstneren har arbejdet på projektet i flere år, før nogen opdagede det. Lars Vilks har ligget i krig med den svenske stat, der har ønsket værket fjernet, men det ligger der endnu og rigtig mange turister besøger Nimis og Arx hvert år.
Man kommer ind i værket via en snæver trappe / tunnel.




Jeg har ansøgt om citizenship i Ladonia.



onsdag den 10. oktober 2012

Ai Weiwei

Ai Weiwei, den kinesiske kunstner, der er svær at sætte i bås udstillede i vinters på Louisiana. Jeg så desværre ikke udstillingen og det var en stor fejl, for han er virkelig i stand til at udfordre. 
Nu er der åbnet en udstilling i Bergen, hvor disse smukke figurer, skal symbolisere de 81 dage, hvor Weiwei blev tilbageholdt og fængslet i Kina, angiveligt i forbindelse med en skattesag.





Andre eksempler, hvor Ai Weiwei har arbejdet med samme form, skabt over 5 og 6 kanter, præcis som en traditionel fodbold.
Billede lånt her
Billede lånt her

onsdag den 8. august 2012

SamVærk


Kunstfestival på Frue Plads i sensommeren. 
Håber meget at Frants og jeg får startet i et hold i Art& Design, hvor planen er at vi vil kickstarte ved at deltage i dette projekt.
Se mere på SamVærk






søndag den 11. marts 2012

Kunsttur.



Et par af mine kolleger havde arrangeret en fin kunsttur i Roskilde igår.Vi besøgte flere gallerier og udstillingssteder blandt andet Roskildegalleriet Z, hvor "THEZINKER", Kim Michael holder til. En speciel oplevelse med en meget dedikeret kunstner. Især hans skulpturer, med menneskeskikkelser i skrot og jern, var ret imponerende.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...