søndag den 13. januar 2013

Kobber

Kobber er ret så hipt for tiden, og dukker op i en del boligindretning i form af lamper eller andre brugsting. Det er nok lidt for overvældende for mig, men forleden faldt jeg over en lille tube maling hos søstrene Grene og så blev et par svenske trælysestager i almuestil malet kobber. 
Lysestagerne er købt i Malmø hos "Myrorna", Södra Förstadsgatan 74A, meget velordnet genbrugsbutik, der kan anbefales.









fredag den 11. januar 2013

Vild med bogstaver

Der har længe været fokus på bogstaver i forbindelse med boligindretning, og nu kan man købe dem i alle boghandlere og "dimse"butikker. Jeg synes stadig, at det er sjovt at lave dem selv. Her er det noget frønnede udtryk kommet, fordi materialet stammer fra et kasseret bræt   Brættet er skåret over og limet sammen, så jeg havde en plade at skære ud af. Det er jo dejligt nemt, når man hedder Mette, straks sværere hvis forbogstavet er S.


Og så fra den anden side:






torsdag den 10. januar 2013

Lys med hylstre

Forleden, da jeg skrev om drivtømmerlysestager , gjorde Finurlige finesser mig opmærksom på at Panduro faktisk havde nogle metalindsatser, der kunne bruges til trælysestager. Det højner jo sikkerheden gevaldigt og egentlig havde jeg set efter dem, men åbenbart søgt de forkerte steder.
Ganske rigtigt, de var i Panduro og nedsat med 70 %, så jeg købte altså alle dem de havde i Frederiksbergcenteret.
Skal du lede efter dem, så søg efter lyshylstre.
Tak for tippet.







onsdag den 9. januar 2013

Hønsestrik i Silkeborg 24. februar

Det er lykkedes for Hanne Pjedsted at få hønsestriktrøjerne fra Malmø til Silkeborg Bad Kunstcenter, hvor der både vil være foredrag og tid til snak og strik i caféen.




FOREDRAG 24.02.2013
Kl. 14-16. Strik som politik…også i 2013? Et foredrag om hønsestrik, kvindedyd og oprør med strikkepinde, - med nedslag i historien om den kvindelige kulturarv og strik som medie. Foredragsholder Hanne Pjedsted forsøger at give nogle svar på spørgsmålet samtidig med at publikum vil se nogle af den amerikanske designer Lisa Anne Auerbachs trøjer, som netop har været udstillet på Malmö Kunsthall, og nu for en dag er i Silkeborg før de skal hjem til USA. Almindelig entrépris.


Hønsestrik, titel på Kirsten Hofstätters (f. 1941) første nyskabende strikkebog fra 1973. Begrebet hønsestrik er blevet ensbetydende med 68-generationens kvindeoprør mod borgerskabets og skolens normer om god smag, rigtige strikkeopskrifter og korrekt farve- og garnvalg. Der skulle nu strikkes i stærke farver på rundpind og helst med etniske mønsterborter. 
Strikningen afspejlede det politiske tilhørssted.




søndag den 6. januar 2013

Lysestager DIY

Der er stadig voldsomt brug for stearinlys, her i denne mørke tid. Op til jul eksperimenterede jeg med lysestager i træ, blandt andet inspireret af disse, som jeg tidligere har skrevet om.
Særlig gode bliver de, hvis man får fat i noget drivtømmer eller andet træ med patina. 







  • Træstykker saves først ud i passende rå stykker.
  • Sørg for at der er en lige, plan flade, der kan bruges som bund.
  • Bor et hul ned i toppen, der passer til lyset.
  • Slib kanterne til på en slibemaskine, indtil stagen har den form du ønsker.



Obs: Husk at slukke lysene inden de er brændt ned !


torsdag den 3. januar 2013

Bogkasser

Vi har den udfordring herhjemme, at skulle udvide med nogle hyldemeter til bøger, på trods af oprydning og sortering. I den anledning er jeg stødt på denne fantasifulde blog Bookshelf, der udelukkende handler om bogreoler. Meget inspirerende, men måske kræver det også et større hus, hvis man skulle forfølge de idéer.
Eksempel fra Hellokarl:







onsdag den 2. januar 2013

Januars farve er grå

Som barn havde jeg et tydeligt system med at ugedage, tal og måneder, der havde hver sin farve.
Jeg kan ikke huske systemet mere, men skulle jeg genoplive det her mange år efter, vil jeg påstå at januars farve må være GRÅ.

Vidste du, at man hos Flugger kan bestille farveprøver for 29 kr og få dem sendt med posten, så man kan prøve dem af, før man beslutter sig ?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...