lørdag den 31. august 2013

Fældning og snitning

Så kom hele holdet igang med at lave taburetter. Først skulle der fældes og det er svært at være mange om, så det blev mest Kurt. Valget faldt på et stort ahorntræ, der blev savet i mindre stykker og slæbt tilbage til værkstedet. Alle skulle bruge 8 stykker til sprosser, så der forestod en hel del flækkearbejde før det så sådan ud:




torsdag den 29. august 2013

mandag den 26. august 2013

Nu med gjorde..

Da jeg renoverede vores lænestole i foråret, var det tydeligt, at gjordene var godt brugte. Jeg ræsonerede dog, at de nok holdt i mange år endnu og lod dem derfor være. Det var en fejlbedømmelse, for forleden gav den ene op,-- og knækkede midt over. Ikke særlig tjekket med pæne stole, der ikke kan tåle, at man sidder i dem!
Heldigvis kunne jeg huske, at TM materialer hvor jeg købte stoffet også havde gjorde. Det viste sig, at være præcis det system, der sad i mine stole og allerede dagen efter bestillingen lå de i min postkasse.
Det tog et par forsøg at ramme den rigtige længde, men så gik det ellers derudaf. Jeg brugte en skruestik til at klemme beslagene fast om gummigjorden med. Det ser super professionelt ud og NU tror jeg det holder rigtig længe.



torsdag den 22. august 2013

Missoni

Det italienske brand Missoni er kendt for sit farverige univers og i sær zigzag striberne. Og man må sige at de kan noget med mønstre og farver. Denne opstilling er set i en lille butik på Boulevardi i Helsinki.


tirsdag den 20. august 2013

Nisser året rundt!

Har netop fået opgørelse fra Forlaget Vingefang, og det viser sig at bogen Nissehuestrik har solgt stille og roligt, -  også i den første del af året. Jeg er slet ikke i julehumør endnu, men kom i tanke om den herlige september dag sidste år, da vi skød billederne til bogen og havde samlet familie og naboer.



Må hellere vågen op og begynde at reklamere lidt for bogen igen, julen er lige om hjørnet !

mandag den 19. august 2013

Tryk på

Arbejder med enkelt tryk, som en del af efterårets forberedelse. Det er er meget simpel trykketeknik, men jeg kan godt lide udtrykket og synes der er mange muligheder. Stemplerne skæres ud i mega viskelæder fra "Tiger" eller andet materiale, der er let at skære i. Jeg har desuden sat en træklods på, men det er nu ikke strengt nødvendigt.



fredag den 16. august 2013

Alt det, man ikke når......

Jeg rejser gerne langt efter en god udstilling, og derfor kan det ærgre mig, når jeg ikke når noget af det, der ligger lige for. Lige nu er der fx. Crafts Fair på Frue Plads, det der tidligere hed Kunsthåndværkermarkedet.
Fingerringe lavet af gamle melaminskåle, Karen Fly
Samtidig er der Fomland Up/graded i Messecenter Herning. En fagmesse for design, interiør og brugskunst. Har aldrig været der, men det ser rigtig spændende ud. For at få adgang skal man have et firma, butik eller lignende,...... eller inviteres med af nogen der har.


Lånt fra Formland

Nå, men det når jeg altså ikke. Vigtige møder, planlægning af studieår og lignende fylder lige nu :-)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...