torsdag den 29. november 2012
Nisse med fuld musik og sang.
Se så denne herlige hue, der er strikket med melodi på. Teksten skulle efter sigende være:"Ain´t nobody that can sing like me", som stammaer fra Woody Guthrie og Billy Bragg.
Glæder mig til at høre det !
Hør sangen her uden nissehue
mandag den 26. november 2012
Juleplatter og redesign
Jeg har det lidt blandet med de blå juleplatter, der ( stadig) udgives hvert år.
Synes dog at de fungerer, når man bruger dem som her til opsatser. Tilpas nostalgiske og meget velegnet til juleskager og godter. For at få dem til at passe i størrelser bliver de kombineret lidt forskelligt, blandt andet med små mors dags platter.
Hvis du er interesseret, så kig i AMIO butikken her eller send mig en mail.
Etiketter:
cakestand,
christmas plate,
jul,
juleplatter,
kageopsats,
opsats
torsdag den 22. november 2012
Pompon DIY
Jeg er gået lidt amok i pomponner, efter at jeg fandt min pom pom maker frem igen, som forberedelse til Bizar Bazar. Planen var at jeg ville bruge alle mine garnrester, men der skal nu nogen pomponner til at udrydde dem.
Nu er det ikke ligefrem raketvidenskab at fremstille en pompon, men jeg blev dog inspireret til at lave en lille DIY på det:
Nu er det ikke ligefrem raketvidenskab at fremstille en pompon, men jeg blev dog inspireret til at lave en lille DIY på det:
Sådan ser apparatet ud, kan købes flere steder fx i Stof og Stil. |
Hold de to halvdele sammen, luk lågerne op på den ene side
og begynd med at vikle garn om.
|
Brug gerne garn fra to nøgler på én gang, så går det hurtigere. |
Fortsæt med at vikle på den anden låge og sørg for at siderne
er lige fyldige.
|
Luk lågen og hold de to halvdele sammen i hånden, mens du
klipper op i midten.
|
Bind en stærk snor rundt om pompommen mellem de to halvdele,
gerne så den laver en ekstra løkke som på et lille e.
|
Træk til og bind knude på snoren. |
Luk lågerne op og frigør pomponnen. |
Vupti, børst pomponnen på plads og klip evt. vildfarne tråde til. Skal det være ekstra fornemt, så damp pomponnen over en kedel. |
Etiketter:
DIY,
garn,
julegave. julemarked,
pompom,
pompon
tirsdag den 20. november 2012
Julemarked i Vanløse - Bizar Bazar
Her stilles an med forlagets bøger fx- Nissehuestrik og Mad med gran.
Desuden vil der vist være lidt strikkekits, kagestandere eller anden bonus.
Bizar Bazaar og Flittige hænder er gået sammen om et forfriskende og forførende jule-supermarked med en bred vifte af nyt design og traditionelle bud på julen anno 2012. Du kan købe julegaver, julepynt, smykker, nyt til boligen - alt dette med stor respekt for håndarbejdet.
lø 24 nov 10.00-16.00
sø 25 nov 10.00-16.00
Arrangementet foregår i Spisehuset og de store sale på Kulturstationen Vanløse. Fri entré
Frode Jakobsens Plads 4, 1.
2720 Vanløse
Danmark
T:
3530 3540
Etiketter:
Bizar bazar,
bøger,
gran,
julegaver,
julemarked,
kagestandere,
kalendergave,
strik,
Vanløse,
værtindegave
mandag den 19. november 2012
Jul i Vellerup
Nu er der begyndt at komme nogle tilbagemeldinger på bogen Nissehuestrik og de første billeder tikker ind. Her ses det tydeligt, hvordan nissen allerede er kommer til Vellerup Vig og har hængt huen på knagen.
Send meget gerne billeder hvis du har strikket, også gerne med nisser + huer.
Nisse hue strik.
Etiketter:
jul,
nissehue,
nissehuestrik,
nisser,
strik
lørdag den 17. november 2012
INDIA
Må lige reklamere for en spændende udstilling på Arken i Ishøj, India : Fashion Now og India : Art now, som kan ses frem til 13. januar 2013.
Som titlerne siger, er det en blanding af indisk kunst og mode og udstillingen er bestemt seværdig.
En del af objekterne er lavet af genbrugsmaterialer, som fx denne opstilling af aflagte varmeapparater.
En af de kunstnere, der bevæger sig midt mellem kunst og mode er Vivan Sundaram, der bor og arbejder i New Delhi. Han tager udgangspunkt i skrald og skaber tøj af brugte materialer. Han arbejder også med virtuelt bearbejdedes fotos af affaldsmængder og skaber ud af dette helt nye landskaber.

Vivan Sundaram |
onsdag den 14. november 2012
Paller igen,- nu på væg
Forleden fik jeg en af de små paller med hjem og syntes egentlig, at den var for fin til at smide i brændeovnen. Bagsiden blev afmonteret med nogen baksen med koben, og pallen kom op at hænge som rå opslagstavle. Det kræver muligvis en sømpistol, når noget skal op og hænge, men indtil videre klarer jeg det med tape.
mandag den 12. november 2012
Strik en lampe
Der var designmesse i Øksnehallen her i weekenden : BLICKFANG og jeg nåede forbi.
Det var forfriskende at se unge, tyske, schweiziske og andre designere viser deres produkter frem. Mange gode idéer og fortolkninger.
Det var forfriskende at se unge, tyske, schweiziske og andre designere viser deres produkter frem. Mange gode idéer og fortolkninger.
Se mere på websitet og hold øje med hvornår der kommer noget igen.
Fandt blandt andet Pierre Kracht & Katrin Füser,Fremdform
der står bag lampen Käte, der er strikket ud af elektrikerkabel.
Billede lånt her |
Den fås i flere farver og kan også erhverves som selvstrikkesæt.
fredag den 9. november 2012
Hønsestrik - Chicken Strikken
I Malmø Kunsthall åbner en ny udstilling i dag 9.11, der handler om politisk strik.
Kunstneren er Lisa Anne Auerbach , der er bosat i Los Angeles. Der udstilles og bæres 25 trøjer, alle med indstrikkede budskaber og kunstneren har arbejdet sammen med strikkere fra Danmark og har helt tydeligt også skævet til de gamle hønsestrikbøger.
Designet er jeg ikke så vild med, men idéen er sjov og kunne nok lokke èn til Malmø igen. Iøvrigt har Kunsthallen en glimrende restaurant SMAK.

onsdag den 7. november 2012
Det skulpturelle møbel
I år kan man finde snedkernes efterårsudstilling på Thorvaldsens Museum frem til 2. december.
Mange spændende ting, især faldt jeg dog for dette møbel, der er så håndværksmæssigt godt udført og hvor idéen med at genskabe gulvets mosaik i træet er ført til ende.
Snedkernes efterårsudstilling
Mange spændende ting, især faldt jeg dog for dette møbel, der er så håndværksmæssigt godt udført og hvor idéen med at genskabe gulvets mosaik i træet er ført til ende.
Snedkernes efterårsudstilling
søndag den 4. november 2012
Vinderen er fundet
Så har nissen trukket et lod op ad posen og det blev Bruuns bolig, der løb af med sejren og har vundet bogen Nissehuestrik. Tillykke med det og god fornøjelse med strikningen.
Send din adresse til mail@mettejoergensen.dk så kommer der en bog med posten.
Send din adresse til mail@mettejoergensen.dk så kommer der en bog med posten.
fredag den 2. november 2012
Selbuvanter
Planen er, at jeg skal strikke små sweatere til Konrad, Berta og Inga, men jeg har svært ved at beslutte mig for modeller og mønstre, når der er så meget lækkert at vælge imellem. Det er nu inspirerende at surfe rundt og se hvad der ligger på nettet, især fra Sverige, Norge og Island.
Blandt andet er jeg blevet mindet om selbuvanterne, og er stødt på denne skønne bog med titlen: Selbuvotten af Terje Shea.
Bogen rummer mønstre på en række originale selbuvanter der er indsamlet over tid, blandt andet af Annemor Sundbø i Norge og fra norske udvandrere i USA. Der er en fin indføring i kulturhistorien bag og forklaring på hvad der skal til for at strikke en rigtig selbuvante.
Der er flere steder, hvor du kan hente gratis strikkeopskrifter på selbuvanter, fx HER og HER.
Så nu er jeg gået igang med vanter, og det er bestemt ikke tv-strik, skulle jeg hilse og sige.
Husk Give Away på Nissehuestrik - trækkes søndag d. 4.november.

Abonner på:
Opslag (Atom)