fredag den 31. maj 2013

Eksamen nærmer sig

Der er travlt i værkstedet og rigtig mange spændende projekter igang, her op til eksamen. Glæder mig til at se hvad der kommer ud af det. Vover dog at vise et par delprojekter her, det er nemlig noget de studerende selv har lagt på deres blog.

Louise er åbenbart i færd med at brodere et ur

Og Clara drejer skål i træ og sætter sammen med akryl

mandag den 27. maj 2013

Phoebe Washburn

En anden af udstillingerne på Brandts i sidste uge var Phoebe Washburn ( New York) der havde bygget en installation af genbrugsmaterialer, hvor en række objekter også indgår. Udstillingen er slut nu, men i åbningstiden var det meningen at installationen eller huset skulle være beboet og indgå som en del af driften. Phoebe har bygget den slags installationer mange steder i verden, men forskelligt fra gang til gang.









søndag den 26. maj 2013

Glasklart - Old World Rise Again

Et møde i Odense forleden gav mulighed for at besøge Brandts , hvilket var meget udbytterigt, da det var flere interessante udstillinger.
Eb af dem var denne Old World Rise Again, af den svenske kunstner David Svensson. Ud af gamle glas, skåle, vaser og lignende bygger han installationer og skulpturer og skaber hele landskaber. Det er loppemarkedsfund, gamle støbte glasforme eller fattigmandskrystal han arbejder med, men sjovt at se hvordan det bliver helt magisk at se på. Selv de røgfarvede, som jeg husker far min barndom og bestemt ikke har savnet, får nu noget særligt over sif, når de bliver sat sammen og belyst.






torsdag den 23. maj 2013

Undskyld, men hvor må man brodere ?

Jeg er ret optaget af broderi og selve det at brodere, ikke mindst de gode, gamle korssting.
Nu går jeg igang med en lille undersøgelse af hvor og på hvad man kan brodere. I princippet selvfølgelig på ALT, meeen noget er sikker bedre end andet. 
Gode forslag, idéer og tips modtages meget gerne.
Man kan jo starte med fødderne, her skulle være noget for både damer og herrer.

Billede lånt hos Men Style Fashion
Billede lånt lige her









tirsdag den 21. maj 2013

Noget om knapper

Hvad er det med knapper, der gør at de er så svære at skille sig af med og så gode at samle på ? 




Måske skulle man gå igang med sådan en halskæde, den er ret fin. Fundet på Etsy


lørdag den 18. maj 2013

Kender du Bert ?

Ja, jeg gjorde ikke før jeg stødte på ham via en artikel i det svenske blad Hemslöjden. Det må siges at være at gå over åen efter vand, for han slår tydeligvis sine folder i københavn på de store byggepladser i forbindelse med metrobyggeriet. Bert har iøvrigt været omtalt mange steder efterhånden, så det er bare mig, der er bagefter.

Bert begyndte at sætte sine værker ud i de københavnske gader for tre år siden og siger selv:
”Jeg ville gerne opmuntre folk midt i byens byggerod, der kun er blevet værre siden 2009. Da jeg startede, skulle jeg lede efter steder at opsætte mine ting. Nu skal jeg være opmærksom på at opsætte værkerne de rigtige steder, for ellers gør de ikke en forskel,” siger Bert.
Ham må jeg holde øje med.




torsdag den 16. maj 2013

Broderede budskaber.

Broderet graffiti er en del af streetarten, men blot ikke så iøjnefaldende som den strikkede og hæklede yarnbombing eller craftivism. Jeg har søgt lidt rundt og faldt blandt andet over denne kunstner Dittebeskidte, som er tilknyttet  I DO ART. Jeg kan godt lide det naive udtryk og med de enkle budskaber og håber at se det i virkeligeheden. men indtil da må det blive med Dittes egne billeder.



mandag den 13. maj 2013

Sæsonen er startet !

Nu er vi for alvor kommet igang i sommerhuset, efter en meget lang vinter. Køjesengen er malet, samlet og klar til gæster. Skyndte mig at fotografere inden den blev taget i brug, selvom det var svært i det lille rum. Farven turkis blev taget til nåde, selvom yndlingen nu er GUL og slet ikke lyserød eller turkis mere.






fredag den 10. maj 2013

Jeg strikker, derfor er jeg !

I fredags holdt Marie Koch foredrag på Tekstilformidleruddannelsen i København, hvor hun fortalte om sin PHD afhandling "Jeg strikker, derfor er jeg,  Læring og identitet i uformelle læringsrum". Marie har studeret miljøet og aktiviteterne omkring garngrafitti, yarnbombing, eller som hun foretrækker at kalde det Craftivism i Sverige, Danmark og Finland. Det var interessant at høre, hvad det er, der driver udøverne til at arbejde med håndværket / kunsten og montere det i det offentlige rum, uden at ane hvordan det blev modtaget. Det har af gode grunde ikke været så nemt at komme tæt på aktørerne, da det er ulovligt det de gør, og det har derfor krævet en del arbejde at komme tæt på miljøet.






mandag den 6. maj 2013

Nørrebro, Røde Roses Kaffebar og legepladsen ved Balders Plads.

Nu er også yngste datter med familie flyttet tilbage til Ballerup. Rigtig dejligt at have dem så tæt på i dagligdagen, men det betyder også, at jeg ikke længere har anledning til at besøge Nørrebro så ofte, som jeg ellers har gjort i de sidste 10 år.
Derfor vil jeg nu reklamere for et lille åndehul, nemlig legepladsen ved Balders Plads. Den er ikke særlig fancy, selvom det er en kunstlegeplads, men rigtig hyggelig og et godt sted at underholde småbørn, hvis eller vejret er til det. Lige overfor ligger Røde Roses kaffebar, hvor man kan hente sin latte og tage med på legepladsen eller sidde og holde øje med en barnevogn lige udenfor vinduet.







fredag den 3. maj 2013

Volki - iceland

Fandt i oprydningen en folder fra vores Reykjaviktur, med dette islandske design. 
Igen masser af uld, tæpper og puder i glade farver og grafiske mønstre.


onsdag den 1. maj 2013

Færdigt arbejde

Det har været længe undervejs, - redesignet af vores to gamle lænestole, men nu er de klar. Faktisk er det anden gang jeg sætter dem i stand og egentlig gider jeg slet ikke at bøvle med ombetrækning og hynder, men man sidder bare så godt i dem !
De er oprindelig købt på et loppemarked og havde rødt betræk og mørkebrunt, lakeret træ. Så blev de malet sorte og fik sort betræk, men med tiden falmede stoffet og malingen skallede af armlænene. Vi stellene glasblæst hos Gladsaxe Metalsliberi og det er en voldsom omgang, som er hård for træet. Heldigvis var det bøg, som kan tåle mere end fyrretræ, men der kommer spor i overfladen. De er efterslebet ( i laaang tid) og sæbebehandlet. Hynderne er betrukket med uldent møbelstof, syet med lynlås, karm og kantstikning. Så nu må de godt holde længe !











Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...