Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

tirsdag den 5. august 2014

Renovering

Vi er blevet færdige med den udvendige del af vores renoveringsprojekt. Bundremmen var rådden og er blevet skiftet, så vi kunne komme videre. Det lille hus ( 10 m2 ydermål !) er nu shinet op og lukket af for vejr og vind. Hvis vi ikke når mere i år, så er det ihvertfald sikret mod efterår og vinter.
Hele denne side er ny, og der er kommet nyt vindue og dør.
Resten af huset har også fået skiftet vinduer.

Sådan ser huset ud nu fra Elefantstien. 

onsdag den 25. juni 2014

Sverigestur II, Re Rag Rug

Næste stop på vores sviptur til Sverige i sidste uge var Landskrona Museum. Vi har været der før og det er et lille museum midt i byen, der ofte har fokus på håndværk i deres udstillinger. Her udstillede ReRagRug, som jeg før har skrevet om, deres fine genbrugstæpper. Konceptet bag ReRagRug er, at de to talentfulde Katarinaer eksperimenterer med at fremstille tæpper af alle former for tekstilt genbrugsmateriale, blot skal det ikke væves. Det betyder at de hækler, syr, fletter, farver og ...
En virkelig skøn udstilling, der kun kan anbefales. Bemærk at der hen over sommeren er flere workshops igang på museet, fx med genbrugsdukker, rundvævning og andet.













tirsdag den 20. maj 2014

Nye vinduer

Så er der bestilt nye vinduer til vores renoveringsprojekt, de gamle er simpelthen for usle. Jeg har brugt timer på den blå avis for at finde nogle nye (brugte) der kunne gå an, men uden held. Enten skal man til Sønderjylland for at hente, vinduerne har ikke de rigtige mål eller de koster ca. det samme som nye.



søndag den 11. maj 2014

Renovering

Sidste år satte vi gang i et renoveringsprojekt af vores lille anneks til sommerhuset. Meningen var at der skulle komme en tømrer og lave noget af det grundlæggende i løbet af vinteren. Ham så vi aldrig, -- måske var det Bodil, der afledte ham. I hvertfald står huset som vi forlod det.
Nu skal det være, så må vi selv igang.




onsdag den 8. januar 2014

Brug dit tøj - redesign

Hver dansker forbruger i gennemsnit 16 kg tøj om året, og vi har således det højeste forbrug i Norden. Det kunne man blandt andet læse i Politiken 28.12, der referer til Den grønne tænketank Concito og rapporten Fashion Sustainability 2013. Det er jo tankevækkende, at forbruget er steget med 20% siden år 2000, hvor vi også har haft en krise. Hvad skal der ske, hvis man ikke synes, at udviklingen skal fortsætte ? Vi holder jo ikke op med at interessere os for tøj eller ønske os noget nyt. I artiklen nævnes steder, hvor man kan bytte tøj, aflevere brugt tøj eller sælge sit tøj, når man er træt af det.
En anden mulighed er at redesigne eller genbruge aflagt tøj, så det kan genopstå på nye måder og så at sige få et "second life". Ikke at det kan redde verden, men det er en sjov måde at arbejde med materialerne på. Dog synes jeg der er langt mellem de rigtig gode idéer, så nu er jeg gået på jagt og har blandt andet fundet lommer lige her:

Billede lånt her

fredag den 16. august 2013

Alt det, man ikke når......

Jeg rejser gerne langt efter en god udstilling, og derfor kan det ærgre mig, når jeg ikke når noget af det, der ligger lige for. Lige nu er der fx. Crafts Fair på Frue Plads, det der tidligere hed Kunsthåndværkermarkedet.
Fingerringe lavet af gamle melaminskåle, Karen Fly
Samtidig er der Fomland Up/graded i Messecenter Herning. En fagmesse for design, interiør og brugskunst. Har aldrig været der, men det ser rigtig spændende ud. For at få adgang skal man have et firma, butik eller lignende,...... eller inviteres med af nogen der har.


Lånt fra Formland

Nå, men det når jeg altså ikke. Vigtige møder, planlægning af studieår og lignende fylder lige nu :-)


onsdag den 14. august 2013

Projekt genbrug

I sommerferien tog vi fat på et virkeligt genbrugsprojekt, der har ligget stille i alle de år vi har haft sommerhuset : renovering af en lille hytte på grunden. Overvejelserne har gået på, om det kunne betale sig, om hytten skulle rives ned, om vi skulle bygge nyt, bygge større.....
Den ligger der stadig og nu skal der gøres noget. Hytten er meget lille og på ingen måde tidssvarende, og hele bundremmen i den ene side er rådnet væk. Vi har fået en aftale med en lokal tømrer, om at han graver fri og skifter remmen i løbet af vinteren. Når  grundlagt så forhåbentlig er i orden, skal vi renovere den side af huset med nye vinduer og en dør.

Stemningsbillede fra før renoveringen. Forfaldet gør sig bedre på billeder end i virkeligheden.

En skorsten skulle fjernes, - det blev klaret på en formiddag.
Så er der hul i væggen, hvor skorstenen stod og klar til tømreren.
Fortsættelse følger, men først til næste år.

mandag den 1. juli 2013

Upcycling

Bella skev og gjorde mig opmærksom på Hanne Zachariassen, der som designer arbejder med upcycling af tøj, se bloggen. Det kan diskuteres hvor grænsen mellem genbrug og upcycling går, men det interessante er vel at udfordre hvad og hvordan vi kan genbruge mest muligt og gerne på en måde, hvor produkterne stiger i værdi.
Hanne står bag tøjmærket ASFALT og har også deltaget i den nyligt overståede Bastard festival.



"- Upcycling, eller på dansk "opbrug", kan kaldes for opkvalificerende genbrug. Det handler om at tilføje ny værdi til en ting, man ellers ville betegne som affald, for eksempel ved at genopfinde det som et nyt eller en del af et nyt produkt.
- Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten genanvendes i den samme form, som den er skabt (recycling), for eksempel genbrugstøj, eller nedbrydes for at blive en del af et nyt produkt (downcycling), for eksempel glas omsmeltet til nye flasker.
- I Danmark er vi europamestre i skrald med 718 kg per person om året. Vi tager samtidig prisen for at forbrænde mest af vores affald i Europa, faktisk over halvdelen, mens vi genanvender lidt under en tredjedel."

mandag den 27. maj 2013

Phoebe Washburn

En anden af udstillingerne på Brandts i sidste uge var Phoebe Washburn ( New York) der havde bygget en installation af genbrugsmaterialer, hvor en række objekter også indgår. Udstillingen er slut nu, men i åbningstiden var det meningen at installationen eller huset skulle være beboet og indgå som en del af driften. Phoebe har bygget den slags installationer mange steder i verden, men forskelligt fra gang til gang.









tirsdag den 21. maj 2013

Noget om knapper

Hvad er det med knapper, der gør at de er så svære at skille sig af med og så gode at samle på ? 




Måske skulle man gå igang med sådan en halskæde, den er ret fin. Fundet på Etsy


mandag den 13. maj 2013

Sæsonen er startet !

Nu er vi for alvor kommet igang i sommerhuset, efter en meget lang vinter. Køjesengen er malet, samlet og klar til gæster. Skyndte mig at fotografere inden den blev taget i brug, selvom det var svært i det lille rum. Farven turkis blev taget til nåde, selvom yndlingen nu er GUL og slet ikke lyserød eller turkis mere.






fredag den 5. april 2013

Re Rag Rug

Ved et lykkeligt tilfælde fandt jeg projektet "Re Rag Rug" som er et eksperimenterende design og kunsthåndværksprojekt, der arbejder på at udvikle nye former for kludetæpper. Her afprøves forskellige former for tekstile teknikker på alle former for genbrugsmateriale, for at finde frem til løsninger der er bæredygtige både funktionelt og æstetisk. I første omgang stiles mod en udstilling af tæpperne, i anden omgang, at det bliver muligt at sætte nogle af dem i produktion.
"Re Rag Rug" kompagniet består af Katarina Brieditis & Katarina Evans, de to kvinder, der også var med i Do Redo, den herlige bog om genbrug og redesign, som vi har haft rigtig meget glæde af.

Billede lånt her

fredag den 11. januar 2013

Vild med bogstaver

Der har længe været fokus på bogstaver i forbindelse med boligindretning, og nu kan man købe dem i alle boghandlere og "dimse"butikker. Jeg synes stadig, at det er sjovt at lave dem selv. Her er det noget frønnede udtryk kommet, fordi materialet stammer fra et kasseret bræt   Brættet er skåret over og limet sammen, så jeg havde en plade at skære ud af. Det er jo dejligt nemt, når man hedder Mette, straks sværere hvis forbogstavet er S.


Og så fra den anden side:






lørdag den 17. november 2012

INDIA

Må lige reklamere for en spændende udstilling på Arken i Ishøj, India : Fashion Now og India : Art now, som kan ses frem til 13. januar 2013.
Som titlerne siger, er det en blanding af indisk kunst og mode og udstillingen er bestemt seværdig.
En del af objekterne er lavet af genbrugsmaterialer, som fx denne opstilling af aflagte varmeapparater.


En af de kunstnere, der bevæger sig midt mellem kunst og mode er Vivan Sundaram, der bor og arbejder i New Delhi. Han tager udgangspunkt i skrald og skaber tøj af brugte materialer. Han arbejder også med virtuelt bearbejdedes fotos af affaldsmængder og skaber ud af dette helt nye landskaber.

Vivan Sundaram

lørdag den 8. september 2012

Store byttedag

I morgen, 9. september er Danmarks nationale Store Byttedag. 
Miljøstyrelsen markerer kampagnen ”Brug mere, spild mindre” med et kreativt arrangement fra kl. 10-16 under halvtaget ved TAP1 på Carlsberg-grunden. 

Der skulle jo nok være noget, man kunne levere. Øvelsen vil så gå ud på, ikke at komme hjem igen med alt for meget.


mandag den 3. september 2012

Recycle

Kajsa Willner fremstiller tæpper med inspiration fra de traditionelle svenske kludetæpper. Som materialer anvender hun brugte sorte T-shirts. Hvordan hun lige gør, ved jeg ikke, men det ser ret fedt ud.



fredag den 31. august 2012

Re love

"Re love" betyder i denne sammenhæng at finde en ny funktion til objekter, der en gang er kasseret. De gamle T-shirts og skjorter er blevet til et sæde på en sammenbunden sofa af gamle stole. Projektet er gennemført af Maezm og stammer fra 2009.




onsdag den 29. august 2012

Genbrug

I takt med at (børne)børn vokser ud af campingsenge og der kommer flere til, stod vi (igen) og manglede en køjeseng. Denne gang til sommerhuset.
De køjesenge, man kan få nu om dage er kæmpestore og egner sig bedst til Østerbrolejligheder med megahøjt til loftet.
Vi tog derfor på jagt i den lokale Røde Kors Møbelgenbrug i Vig. En hjælpsom mand fandt en børnekøjeseng frem til os i den rigtige størrelse. Sengen var komplet med sengehest, bunde og skruer i en lille pose og "røde kors manden" hjalp desuden med at bære den ud i bilen.
Pris: 100 kr.

Nu bliver den malet, dog ikke lyserød, men den næstbedste farve: turkis.

Røde Kors 
LADESALG - BOLBJERGVEJ 1, VIG
Hver lørdag holder vi åbent i vores lade og sælger alverdens ting derfra.
Åbningstider lørdag mellem 10.00 og 12.00 ( sommerperioden 10.00 - 13.00 )






mandag den 20. august 2012

Rya igen ?

Stod forleden med et gammelt rya tæppe, som jeg har foræret mine forældre for rigtig mange år siden. Det var superhot dengang, og har faktisk hængt på deres væg lige siden, måske i 30 år. Alligevel har jeg ikke rigtig "set" det i mange, mange år. Nu er min far flyttet og jeg tog ryaen med hjem.



Hvad skal der til for at rya bliver hot igen ?
Her var måske en mulighed, se denne skønne puf hvor som Holgersdotter står bag.


Hos Puk var der også forleden et indlæg om rya, så måske er der noget på vej. 
Har du gode forslag til hvordan man kan genbruge gamle ryatæpper eller genopdage teknikken, så giv gerne lyd.


mandag den 30. juli 2012

Print på møbler

Jeg har overvejet det, men endnu ikke prøvet : at printe på møbler.
Det gør Zoe Murphy og det ser rigtig godt ud, en sjov blanding af 50-er stil og grafisk stringens.
Se Zoes website og blog.


Kan købes her hos Margate Gallery i Kent.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...