Viser opslag med etiketten street art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten street art. Vis alle opslag

søndag den 12. januar 2014

Jeg strikker........

Billede lånt fra The Knit Club
Det hører til sjældenhederne, at temaer om strik dukker op i medierne. Udover i ugebladene selvfølgelig, og der er det blot som strikkeopskrifter. Derfor vil jeg straks gøre opmærksom på Politikens kronik idag Jeg strikker, altså er jeg af Mikkeline Gudmand-Høyer, som har et andet ærinde, nemlig strik som terapi, strik som nærvær og strik på tværs af kulturer. Læs den, den er meget morsomt skrevet.
Mikkeline står også bag "The knit club", som er et strikkefællesskab for asylkvinder der mødes på Nørrebro. Her skabes blandt andet streetart, hvor fx den lille havfrue, kan blive varmt klædt på i et kæmpehalstørklæde.
Titlen på kronikken minder meget om overskriften på Marie Kochs PHD afhandling: Jeg strikker, derfor er jeg, der også handler om streetart strik og læring i uformelle læringsrum.
Selv er jeg også gået igang med et meeeeget langt strikketøj, dog uden skilsmisse, men det vil jeg vise en anden gang.

lørdag den 18. maj 2013

Kender du Bert ?

Ja, jeg gjorde ikke før jeg stødte på ham via en artikel i det svenske blad Hemslöjden. Det må siges at være at gå over åen efter vand, for han slår tydeligvis sine folder i københavn på de store byggepladser i forbindelse med metrobyggeriet. Bert har iøvrigt været omtalt mange steder efterhånden, så det er bare mig, der er bagefter.

Bert begyndte at sætte sine værker ud i de københavnske gader for tre år siden og siger selv:
”Jeg ville gerne opmuntre folk midt i byens byggerod, der kun er blevet værre siden 2009. Da jeg startede, skulle jeg lede efter steder at opsætte mine ting. Nu skal jeg være opmærksom på at opsætte værkerne de rigtige steder, for ellers gør de ikke en forskel,” siger Bert.
Ham må jeg holde øje med.




tirsdag den 19. februar 2013

Øjne på stilke

OEPS betyder ( måske) øjne på stilke, men er i hvertfald betegnelsen for en gruppe street art kunstnere, der dekorere byrummet med perleplader.
Faldt over disse billeder fra Roskilde festivalen i år. Man må sige at de forstå at forfølge en idé og blæse den op i stor størrelse - Respekt for det !
Hver enkelt perle på forlægget er blæst op til en rund perleplade på den store model.





mandag den 24. oktober 2011

UCC strik - 27.oktober

U-bahn Berlin
Dette er en huskeseddel til på torsdag, når vi mødes til strikkeaften i UCC regi.


Her kan man se hvor galt det kan gå, når passionen virkelig tager fat:
Yarnbombing, guerillaknitting eller strikkegrafitti:
Youtube kan naturligvis også bruges til mere målrettet søgning og teknikindlæring, søg fx. på "knitting tutorial" og du vil blive overvældet med gode råd og vejledninger.

Teknikvideoer kan også findes på:

En helt anden form for filmet strik: Frank Howith har for DK4 lavet 4 videoer om dansk strikkekunst: Christel Seyfarth, Hanne Falkenberg, Lillian Høxbroe og Marianne Isager.
De kan købes for 100 kr stykket på DK4 eller lånes på biblioteket.

Hjemmesider med strik som tema:
+ mange, mange flere. 

Vil du selv lave en strikkeblog kan du fx. bruge blogger, her vil du blive vejledt trin for trin.

Kender du Pinterest ? Det er en anden tidsrøver. Her kan du lave dine egne virtuelle opslagstavler med de billeder du finder interessante, samt dele med andre ( og låne fra deres).


Garn
Men der skal jo også noget garn til, se fx disse butikker, der også har opskrifter:
Opskrifter
Hvis man nu har garn, men ingen opskrift, er der også hjælp at hente. Alle de klassiske dameblade som Hendes Verden, Femina og Familejournalen har opskrifter til gratis download.
Det største og mest velorganiserede sted er dog: Drops Design - Garnstudio, hvor det er muligt at lave en målrettet søgning.


Hvad skal man med al den strik ?
Du kan udstille din strik på Ravelry, der er et omfattende netværk for strikkere. Dog skal du oprettes som medlem og have et login.
Får du strikket alt. alt for meget, kan du sælge det på AMIO


Og så det løse
På Facebook er der en profil der hedder "Jeg elsker at strikke" med over 4000 medlemmer, var det noget ?
  • Modestrik, se denne skønne norske side: Duodo
  • Ny bog om strik: Kaffeslabberas
  • Miriam Ortved

onsdag den 22. juni 2011

KØS - walk this way


KØS, museum for kunst i det offentlige rum i Køge har en spændende udstilling hvor kunsten udstilles på en 2 kilometer lang rute gennem byen, Walk this way. Et af værkerne er dette træ lige udenfor museet, ser er dekoreret med hæklede objekter. Denne form for streetart, hvor man anbringer forskellige former for "håndarbejde" i det offentlige rum udføres af mange og kaldes også Yarnbombing.Posted by Picasa
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...