tirsdag den 30. oktober 2012

Photo shoot - nisser

Må lige dele nogle billeder, så I kan se hvordan man lokker nisser frem midt om sommeren. Det kræver sin mand at fange dem ind og ikke mindst få dem til at sidde stille til billedet er i kassen.
Husk Give Away på Nissehuestrik.




fredag den 26. oktober 2012

Nisse hue strik - Give away

Dette har jeg glædet mig til længe, nemlig at fortælle at min nye bog : 
NISSE HUE STRIK er på trapperne. 
Den udkommer d. 2. november på forlaget Vingefang og her finder du opskrifter på nissehuer til både små og store nisser, julemænd og koner.


Jeg udlodder et eksemplar til udtrækning søndag d. 4.november.


1) Du deltager med 1 lod ved at blive/være fast læser og skrive en kommentar herunder.  
2) Du deltager med 2 lodder ved at blive/være fast læser, skrive en kommentar og linke til give away'en på din egen blog ( lån gerne billedet).

Vinderen er fundet.




onsdag den 24. oktober 2012

Ladonia

Efterårsferien bød også på et besøg i en helt anden stat - Ladonia.
Jeg har længe gerne villet se stedet, som kunstneren Lars Vilks har skabt på stranden ved Kullen og nu var lejligheden der. Adgangsforholdene er lidt kringlede, men det er bestemt besværet værd.
Værket er bygget af drivtømmer over mange år, det siges at kunstneren har arbejdet på projektet i flere år, før nogen opdagede det. Lars Vilks har ligget i krig med den svenske stat, der har ønsket værket fjernet, men det ligger der endnu og rigtig mange turister besøger Nimis og Arx hvert år.
Man kommer ind i værket via en snæver trappe / tunnel.




Jeg har ansøgt om citizenship i Ladonia.



søndag den 21. oktober 2012

Med nye øjne - MED NYA ÖGON

I Sverige kan man lave en udstilling med en opfordring til at se uldbroderi med ny øjne. 
Hmm..., svært at forestille sig det samme tema i Danmark. Faldt tilfældigt over udstillingen, da sidste weekend i efterårsferien blev tilbragt i Malmø og vi kom forbi Form/Designcenteret på Lilla Torg.


MED NYA ÖGON – 22 TOLKNINGAR AV SKÅNSKT YLLEBRODERI
“Låt de gamla skånska yllebroderierna inspirera dig!”
Så lät Skånes Hemslöjdsförbunds uppmaning till en sockerbagare, en graffitikonstnär, en tatuerare, två serieskapare, två grafiska formgivare, en folkdräktsskräddare, en textilformgivare, en textilkonstnär, en plåtslöjdare, en emaljör, en glasformgivare, en silversmed, en keramiker, tre konstnärer, en bildhuggare, två designers, en smed, en brodös och en journalist.


torsdag den 18. oktober 2012

Mere strik og retro

Billede lånt hos Sandnes
Efterårsferien giver lidt tid til netsurfing efter klassiske mønstre på sweatre, herlig tidsfordriv. Pludselig er der gået en hel aften. Finder lidt af hvert og blev mindet om denne perle af norsk design Marius sweateren. Strikkedesignet blev skabt af Unn Søiland i 1953 og mønsteret er blevet solgt at Sandnes garn lige siden. Læs hele historien her.

Hos Sandnes kan man stadig købe hæfter med variation af Marius klassikeren, både til børn og voksne. De sender dog kun til Norge!

Desuden er der for nylig udkommet en hel bog om sweateren.

mandag den 15. oktober 2012

Retro strik

Sidder her og leder efter klassiske strikkeopskrifter på sweatre a la bonderøv, men til børn. Faldt over Sandnes garn, hvor der er rigtig gamle opskrifter - lige til at downloade. Tak for det ! Det bliver nok ikke lige den jeg går igang med, men skøn er den da.



lørdag den 13. oktober 2012

Flet med kort

Faldt over et indlæg på Når genbrug blir guld og kom i tanke om denne papirkurv fra bogen "Bæredygtigt design". Den kræver et helt kort af den slags der hænger på skolerne, men så er det ellers derud. Teknikken er den samme, som når man fletter en traditionel spånkurv.





fredag den 12. oktober 2012

Lidt mere brudekjole



Lidt flere billeder af brud, gom og brudekjole.
Vielsen foregik i Måløv Kirke i lørdags og det er en meget lille og stemningsfuld kirke med smukke kalkmalerier. Efterfuldt af en rigtig dejlig fest og mange glade, unge mennesker.




onsdag den 10. oktober 2012

Ai Weiwei

Ai Weiwei, den kinesiske kunstner, der er svær at sætte i bås udstillede i vinters på Louisiana. Jeg så desværre ikke udstillingen og det var en stor fejl, for han er virkelig i stand til at udfordre. 
Nu er der åbnet en udstilling i Bergen, hvor disse smukke figurer, skal symbolisere de 81 dage, hvor Weiwei blev tilbageholdt og fængslet i Kina, angiveligt i forbindelse med en skattesag.





Andre eksempler, hvor Ai Weiwei har arbejdet med samme form, skabt over 5 og 6 kanter, præcis som en traditionel fodbold.
Billede lånt her
Billede lånt her

mandag den 8. oktober 2012

Stærkt som pap - cardboard


Det er ikke nyt at arbejde med kombinationen pap og møbler.
Blev mindet om det forleden, da jeg var på studietur med materiel designholdet på Danmarks Designmuseum. Her står et eksemplar af "Little beaver" af arkitekten Frank Gehry fra 1987. Frank Gehry arbejder mest med huse og store størrelser, men modelarbejdet satte ham igang med at udfordre hverdagsmaterialerne også.
Enkelt og bæredygtigt.


Her er det den hollandske designer David Graas og hans stol Cardboard Lounge

Billede lånt her


fredag den 5. oktober 2012

Trofæ , gevir, gevær....

Jeg har en svaghed for trofæer og var helt solgt, da jeg stødte på denne, der slet ikke behøver noget gevær, men kan nedlægges på hammer og sav.


Jeg ved hvor svært det er at arbejde med noget, der skal se let og tilfældigt ud på samme tid og alligevel ligne noget. Kan meget let ende i en stor rodebunke. Dette er i virkeligheden en knagerække og designet hedder "The Hunter".
Billedet stammer fra Godspeed Furniture, der drives af to mænd fra Tel Aviv, læs meget mere her.

onsdag den 3. oktober 2012

Sidste sting

Så er Sofies brudekjole færdig og vi er begge tilfredse. Kjolestilen er corsage med strutskørt i ren 50er stil. I den anledning har jeg lært et nyt begreb at kende, nemlig rockabillystyle.
Største udfordring har været den lille overdel i gennemsigtigt stof med broderi. Det er svært at sy uden at stingene kan ses. Usynlig sytråd var ikke løsningen, da plastikmaterialet kradsede på bruden og hun blev helt rødskjoldet.
Vi måtte gribe til kantning med en blonde og det fungerer fint. Toppen kan afmonteres, så det bliver en ren corsage kjole senere på dagen.
Er man ude i den slags opgaver er Handler helt uundværlig indenfor specialmaterialer, corsagestivere, blonder, kantbånd, gode råd og vejledning, simpelthen alt.

Billeder af hele bruden følger efter på lørdag.


tirsdag den 2. oktober 2012

Neon i Netto

Netto kan virkelig det med spotvarer, pludselig er der noget, der er interessant og så er det om at slå til. Næste gang man kommer forbi er det der formentlig ikke. Faldt over dette 100 % knitrende syntetiske garn i små bundter for 20 kr i alt. Bedst i små mængder, fx i toppen af en hue...





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...