Viser opslag med etiketten redesign. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten redesign. Vis alle opslag

mandag den 1. juli 2013

Upcycling

Bella skev og gjorde mig opmærksom på Hanne Zachariassen, der som designer arbejder med upcycling af tøj, se bloggen. Det kan diskuteres hvor grænsen mellem genbrug og upcycling går, men det interessante er vel at udfordre hvad og hvordan vi kan genbruge mest muligt og gerne på en måde, hvor produkterne stiger i værdi.
Hanne står bag tøjmærket ASFALT og har også deltaget i den nyligt overståede Bastard festival.



"- Upcycling, eller på dansk "opbrug", kan kaldes for opkvalificerende genbrug. Det handler om at tilføje ny værdi til en ting, man ellers ville betegne som affald, for eksempel ved at genopfinde det som et nyt eller en del af et nyt produkt.
- Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten genanvendes i den samme form, som den er skabt (recycling), for eksempel genbrugstøj, eller nedbrydes for at blive en del af et nyt produkt (downcycling), for eksempel glas omsmeltet til nye flasker.
- I Danmark er vi europamestre i skrald med 718 kg per person om året. Vi tager samtidig prisen for at forbrænde mest af vores affald i Europa, faktisk over halvdelen, mens vi genanvender lidt under en tredjedel."

torsdag den 23. maj 2013

Undskyld, men hvor må man brodere ?

Jeg er ret optaget af broderi og selve det at brodere, ikke mindst de gode, gamle korssting.
Nu går jeg igang med en lille undersøgelse af hvor og på hvad man kan brodere. I princippet selvfølgelig på ALT, meeen noget er sikker bedre end andet. 
Gode forslag, idéer og tips modtages meget gerne.
Man kan jo starte med fødderne, her skulle være noget for både damer og herrer.

Billede lånt hos Men Style Fashion
Billede lånt lige her









onsdag den 1. maj 2013

Færdigt arbejde

Det har været længe undervejs, - redesignet af vores to gamle lænestole, men nu er de klar. Faktisk er det anden gang jeg sætter dem i stand og egentlig gider jeg slet ikke at bøvle med ombetrækning og hynder, men man sidder bare så godt i dem !
De er oprindelig købt på et loppemarked og havde rødt betræk og mørkebrunt, lakeret træ. Så blev de malet sorte og fik sort betræk, men med tiden falmede stoffet og malingen skallede af armlænene. Vi stellene glasblæst hos Gladsaxe Metalsliberi og det er en voldsom omgang, som er hård for træet. Heldigvis var det bøg, som kan tåle mere end fyrretræ, men der kommer spor i overfladen. De er efterslebet ( i laaang tid) og sæbebehandlet. Hynderne er betrukket med uldent møbelstof, syet med lynlås, karm og kantstikning. Så nu må de godt holde længe !











søndag den 27. januar 2013

Cool broderi

Jeg har tidligere skrevet om at jeg forventer at broderi blivet det nye strik, altså det vi kaster os over, når vi har lyst til at "gøre" noget selv. Det lader vente lidt på sig, strikken er svær at slå af pinden :-)
Nu vil jeg alligevel gå lidt på jagt efter anderledes måder at bruge teknikken på.
Det er ikke nyt at genbruge de gamle broderier, men se lige de her stole, som Johan Lindstén står bag:
Johan er en ung svensk designer, der holder til i Stockholm og står bag Lindstén Form.

søndag den 13. januar 2013

Kobber

Kobber er ret så hipt for tiden, og dukker op i en del boligindretning i form af lamper eller andre brugsting. Det er nok lidt for overvældende for mig, men forleden faldt jeg over en lille tube maling hos søstrene Grene og så blev et par svenske trælysestager i almuestil malet kobber. 
Lysestagerne er købt i Malmø hos "Myrorna", Södra Förstadsgatan 74A, meget velordnet genbrugsbutik, der kan anbefales.









mandag den 20. august 2012

Rya igen ?

Stod forleden med et gammelt rya tæppe, som jeg har foræret mine forældre for rigtig mange år siden. Det var superhot dengang, og har faktisk hængt på deres væg lige siden, måske i 30 år. Alligevel har jeg ikke rigtig "set" det i mange, mange år. Nu er min far flyttet og jeg tog ryaen med hjem.



Hvad skal der til for at rya bliver hot igen ?
Her var måske en mulighed, se denne skønne puf hvor som Holgersdotter står bag.


Hos Puk var der også forleden et indlæg om rya, så måske er der noget på vej. 
Har du gode forslag til hvordan man kan genbruge gamle ryatæpper eller genopdage teknikken, så giv gerne lyd.


søndag den 13. november 2011

Recycled market

Recycled Market er en webbaseret markedsplads, hvor du kan købe og sælge forskellige genbrugs - og redesignede produkter. Jeg blev opmærkspm på siden via dette fantistiske sted Recyclart .

torsdag den 11. august 2011

Pinnstol tur&retur

Svenskerne har en helt særlig tilgang til håndværk og design, og forstår om nogen at skabe fornyelse uden at forkaste traditionerne. Denne udstilling handler om at genfortolke "pinnstolen",eller som det bliver beskrevet fra udstillingsgruppens side: 
"Med projekt Pinnstol Tur & Retur vill vi, med ett traditionellt föremål som utgångspunkt, inspirera till ett tankesätt som sätter frågor som Återbruk, Hållbar utveckling och Det Egna Skapandet i fokus."
Pinnstol tur&retur



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...