torsdag den 31. januar 2013

Se film: Handmade!

4 små spændende film ligger lige nu på dr.dk .
De handler om 4 forskelige unge kunstnere, der arbejder inden for det tekstile område. En rigtig god idé under titlen "Handmade", der giver os mulighed for at kigge dem over skulderen og følge lidt med i hvad der sker lige nu indenfor broderi, tryk, beklædning og strik.
De er tilgængelige frem til 10. februar, så skynd dig at se dem.






Handmade by Sarah Becker: Broderi

Handmade by Line Dyrholm: Strik

Handmade by Nikoline Liv: Beklædning

Handmade by Kristine Mandsberg: Tekstilryk

tirsdag den 29. januar 2013

Broderi på uld

Svenskerne har Hemslöjden og det tilhørende forlag, der udgiver gode bøger om forskellige temaer og teknikker. De er rigtig gode til at holde traditionerne i hævd og alligevel tviste det lidt. Hemslöjden fyldte 100 år i 2012 og det blev fejret på forskellig vis.
Her er et par billeder fra bogen Brodera på ylle.
Agehynde i 2012 
Pulsvarmere med floskant.


søndag den 27. januar 2013

Cool broderi

Jeg har tidligere skrevet om at jeg forventer at broderi blivet det nye strik, altså det vi kaster os over, når vi har lyst til at "gøre" noget selv. Det lader vente lidt på sig, strikken er svær at slå af pinden :-)
Nu vil jeg alligevel gå lidt på jagt efter anderledes måder at bruge teknikken på.
Det er ikke nyt at genbruge de gamle broderier, men se lige de her stole, som Johan Lindstén står bag:
Johan er en ung svensk designer, der holder til i Stockholm og står bag Lindstén Form.

fredag den 25. januar 2013

(Ny) nordisk pindestol

Pindestolen må være et af de mest klassiske møbler til alle tider. Enkel og funktionel og har overlevet i generationer. Nu bliver de relanceret i nye farver flere steder i Norden.

DANMARK:
En af de mest kendte udgaver er J49, der blev designet af Børge Mogensen i 1944 for FDB. Grundtanken var at skabe enkle, smukke møbler, som den almindelige forbruger kunne betale, og det blev lagt vægt på at bruge lokale materialer og dygtige håndværkere.


Ny lancering af J49, Billede lånt fra Nordicthink


En anden FDB stol, sat i produktion igen af HAY J110, designet af Poul M Volther.Billede lånt fra HAY
Denne stol hedder J104 og er designet af Jørgen Bækmark, også for FDB og lanceres nu af HAY.

FINLAND:


Gyngestolen, Mademoiselle Rocking Chair, er designet finske Tapiovaara i 1956. Billede lånt hos Likeliving

SVERIGE:
Den ultimative pindestol må være en pindebænk, som det vist især er svenskerne der har haft tradition for. Denne her stammer fra Brødrene Wigells møbelfabrik, der har over 100 år på bagen.



onsdag den 23. januar 2013

1001 paller

Hvis man ikke kan få nok af paller, så her lige et sted 1001 pallets, hvor der oploades nye idéer hver eneste dag, med forslag til hvordan man kan bruge materialet.
Har fundet et par aktuelle for årstiden:




mandag den 21. januar 2013

Marimekko

Til sommer skal vi en tur til Helsinki og se på design. Glæder mig meget, har aldrig været der før. Et af de helt oplagte ting vi skal opsøge er selvfølgelig Marimekko. For et par år siden var der en fin og informativ udstilling på Designmuseum Danmark i Bredgade om det finske design, og der her er det stadig muligt at hente informationsmateriale, der kan bruges som forberedelse :Marimekko, - historien om et nordisk brand.

Det mest ikoniske motiv er nok Unikko, der betyder valmue og den er siden brugt på alt fra kagedåser til Iphonecovers, bakker, puder og tasker. Her kommer et par lidt mere usædvanlige eksempler:


Billede lånt her

Billede lånt her

Billede lånt her

fredag den 18. januar 2013

IKEA på ny!

Forleden var der en artikel i Politiken om IKEA Hackers, der er en hjemmeside, hvor folk oploader billeder og ideer til hvordan man kan bruge Ikeaprodukter utraditionelt. I den sammenhæng blev jeg opmærksom på, at der er flere firmaer, der har slået sig op på at lave tilbehør til IKEAS produkter.


Et af dem er Bemz, der fremstiller sofabetræk og daybedcovers, så de passer til IKEAs senge og madrasser. De har nogle lækre stoffer at vælge imellem, der iblandt flere Marimekko designs. Super god og bæredygtig idé, hvis man på den måde kan forlænge livet for et møbel. Priserne er rimelige synes jeg, set i forhold til hvor bøvlet det kan være, at sidde med så store arbejder og mange meter stof i maskinen.


Billede lånt fra Bemz


Et andet firma er Prettypegs, der fremstiller ben til sofaer og senge. Her vælger man træsort, farve og form og kan på den måde pimpe sit gamle møbel.


Billede lånt fra Prettypegs


onsdag den 16. januar 2013

Træ eller ?

Normalt går jeg ind for den ægte vare, men jeg er nu blevet lidt optaget af de forskellige papirprodukter, der skal forestille rigtigt træ. Fx. kunne der være en fordel i at tapetsere med et trætapet, fremfor at skulle banke brædder op på væggen. Den hollandske møbelmager Piet Hein Eek, der laver fantatiske møbler af genbrugsmateriale har også designet dette tapet:

Billede lånt hos tapeteksperten

Billede lånt hos Tapeteksperten
Hmm, men prisen er ca 1500 kr for en rulle, hvilket svarer til 375 kr pr m2, så mon ikke man hellere skulle gå på genbrugsjagt ?
En anden mulighed kunne være dette, der hedder New England og er fundet her.




tirsdag den 15. januar 2013

Broderi & UK

De kan bare det der, de englændere, altså brodere.
Jeg har igen kigget i Embroidery og denne gang fundet Caroline Kirton, der blandt andet dokumenterer det besværlige teenageliv i broderi.
Dette billede hedder "I look a mess", se flere i galleriet.



søndag den 13. januar 2013

Kobber

Kobber er ret så hipt for tiden, og dukker op i en del boligindretning i form af lamper eller andre brugsting. Det er nok lidt for overvældende for mig, men forleden faldt jeg over en lille tube maling hos søstrene Grene og så blev et par svenske trælysestager i almuestil malet kobber. 
Lysestagerne er købt i Malmø hos "Myrorna", Södra Förstadsgatan 74A, meget velordnet genbrugsbutik, der kan anbefales.









fredag den 11. januar 2013

Vild med bogstaver

Der har længe været fokus på bogstaver i forbindelse med boligindretning, og nu kan man købe dem i alle boghandlere og "dimse"butikker. Jeg synes stadig, at det er sjovt at lave dem selv. Her er det noget frønnede udtryk kommet, fordi materialet stammer fra et kasseret bræt   Brættet er skåret over og limet sammen, så jeg havde en plade at skære ud af. Det er jo dejligt nemt, når man hedder Mette, straks sværere hvis forbogstavet er S.


Og så fra den anden side:






torsdag den 10. januar 2013

Lys med hylstre

Forleden, da jeg skrev om drivtømmerlysestager , gjorde Finurlige finesser mig opmærksom på at Panduro faktisk havde nogle metalindsatser, der kunne bruges til trælysestager. Det højner jo sikkerheden gevaldigt og egentlig havde jeg set efter dem, men åbenbart søgt de forkerte steder.
Ganske rigtigt, de var i Panduro og nedsat med 70 %, så jeg købte altså alle dem de havde i Frederiksbergcenteret.
Skal du lede efter dem, så søg efter lyshylstre.
Tak for tippet.







onsdag den 9. januar 2013

Hønsestrik i Silkeborg 24. februar

Det er lykkedes for Hanne Pjedsted at få hønsestriktrøjerne fra Malmø til Silkeborg Bad Kunstcenter, hvor der både vil være foredrag og tid til snak og strik i caféen.




FOREDRAG 24.02.2013
Kl. 14-16. Strik som politik…også i 2013? Et foredrag om hønsestrik, kvindedyd og oprør med strikkepinde, - med nedslag i historien om den kvindelige kulturarv og strik som medie. Foredragsholder Hanne Pjedsted forsøger at give nogle svar på spørgsmålet samtidig med at publikum vil se nogle af den amerikanske designer Lisa Anne Auerbachs trøjer, som netop har været udstillet på Malmö Kunsthall, og nu for en dag er i Silkeborg før de skal hjem til USA. Almindelig entrépris.


Hønsestrik, titel på Kirsten Hofstätters (f. 1941) første nyskabende strikkebog fra 1973. Begrebet hønsestrik er blevet ensbetydende med 68-generationens kvindeoprør mod borgerskabets og skolens normer om god smag, rigtige strikkeopskrifter og korrekt farve- og garnvalg. Der skulle nu strikkes i stærke farver på rundpind og helst med etniske mønsterborter. 
Strikningen afspejlede det politiske tilhørssted.




søndag den 6. januar 2013

Lysestager DIY

Der er stadig voldsomt brug for stearinlys, her i denne mørke tid. Op til jul eksperimenterede jeg med lysestager i træ, blandt andet inspireret af disse, som jeg tidligere har skrevet om.
Særlig gode bliver de, hvis man får fat i noget drivtømmer eller andet træ med patina. 







  • Træstykker saves først ud i passende rå stykker.
  • Sørg for at der er en lige, plan flade, der kan bruges som bund.
  • Bor et hul ned i toppen, der passer til lyset.
  • Slib kanterne til på en slibemaskine, indtil stagen har den form du ønsker.



Obs: Husk at slukke lysene inden de er brændt ned !


torsdag den 3. januar 2013

Bogkasser

Vi har den udfordring herhjemme, at skulle udvide med nogle hyldemeter til bøger, på trods af oprydning og sortering. I den anledning er jeg stødt på denne fantasifulde blog Bookshelf, der udelukkende handler om bogreoler. Meget inspirerende, men måske kræver det også et større hus, hvis man skulle forfølge de idéer.
Eksempel fra Hellokarl:







onsdag den 2. januar 2013

Januars farve er grå

Som barn havde jeg et tydeligt system med at ugedage, tal og måneder, der havde hver sin farve.
Jeg kan ikke huske systemet mere, men skulle jeg genoplive det her mange år efter, vil jeg påstå at januars farve må være GRÅ.

Vidste du, at man hos Flugger kan bestille farveprøver for 29 kr og få dem sendt med posten, så man kan prøve dem af, før man beslutter sig ?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...