mandag den 18. august 2014

Nye tider - Instagram

Så står vi igen på kanten af et nyt undervisningsår, fyldt  med nye udfordringer. Spændende at se hvad de nye hold rummer. Vi har et enkelt fortsætter hold, men skal ellers starte op på Bornholm igen, samtidig med at der kommer gang i efteruddannelsen.
Vi har besluttet at fortsætte med at de enkelte hold skal have blogge, både i fællesskab og personligt. Henover sommeren er jeg selv blevet meget optaget af Instagram, som er en stor inspirationskilde for mig. Funderer lidt på om man kan bruge det i undervisningen, på den ene eller anden måde.
Foreløbelig er jeg kommet dertil, at jeg har lagt min Instagram op i venstre sidebar, så kan man følge med der.

tirsdag den 5. august 2014

Renovering

Vi er blevet færdige med den udvendige del af vores renoveringsprojekt. Bundremmen var rådden og er blevet skiftet, så vi kunne komme videre. Det lille hus ( 10 m2 ydermål !) er nu shinet op og lukket af for vejr og vind. Hvis vi ikke når mere i år, så er det ihvertfald sikret mod efterår og vinter.
Hele denne side er ny, og der er kommet nyt vindue og dør.
Resten af huset har også fået skiftet vinduer.

Sådan ser huset ud nu fra Elefantstien. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...