Utroligt og lidt pinligt at man kan lave et sådan nummer, men nu må det frem. For et par vintre siden strikkede jeg denne vest efter Hanne Meedoms VENDESTRIK til mig selv.
På trods af strikkeprøver og deslige endte den færdige vest med at være var lidt for stor til mig. Det er den så ikke længere, for jeg smed den i vaskemaskinen og guderne må vide hvilket program jeg havde stillet ind på, men da den kom ud var den størrelse ca. 4år og mere filtet end strikket. Proportioner er dog i orden og materialet er egentlig også udmærket, så efter et par år i skammekrogen er den nu hentet frem og har fået et par hippie/ hæklede lommer, der forhåbentlig falder i Ingas smag. Mangler bare en knap foroven, så skulle den være klar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar