fredag den 8. februar 2013

Strikbutikker

Forleden sad jeg med bonner fra diverse strikbutikker og det var ret så afslørende i forhold til hvor jeg kommer og gør mine garnindkøb, sådan til dagligt. Så her er min top 5 hitlitse.


Den lokale strikkebutik i Ballerup er blevet overtaget af to strikkende sygeplejesker og har fåer noget af en makeover. Butikken er blevet lys og venlig, nærmest ikke til at genkende. Udvalget er stort, masser af uldgarn i gode kvaliteter, god betjening og vejledning. Ligger på gågaden lige overfor biblioteket.


Super butik på Frederiksberg, der er stærk indenfor islandsk og færøsk garn. Jorun, der er færing,  er den bedste at spørge til råds, hvis man skal strikke islandske sweatre eller den slags. Spørg endelig ikke efter glimmer/ effektgarn eller akryl, så risikerer man at blive smidt ud af butikken.




Min sommerbutik i Nykøbing Sj. Lad dig ikke narre af den lidt anonyme butik, kæmpeudvalg af alle former for garn, stor viden om materialerne. Undskyld mine fordomme, men blev overrasket første gang da det viste sig at den mandlige del af ekspedienterne også var superkompetent og havde helt styr på pindestørrelser og garnkvaliteter.




Butik i Vanløse der er flyttet lidt længere ned af Jernbanegade, derfor kommer jeg der ikke så ofte mere. Godt pakket butik med masser af varer, eget design CHYTRÆUS. Udgiver egne opskrifter på websiden hver måned.









I  Fiolstræde ved Nørrebro, men flytter til Vendersgade midt i februar.. Her kigger jeg vist mere end jeg køber, men de har alt i Twinnie, Marianne Isager og den slags klassisk uldgarn, man kan have behov for. Stort udsalg i forbindelse med flytningen i uge 7 og 8, så her kan der måske gøres et kup.


1 kommentar:

  1. Fedt indlæg. Jeg skal vist på udflugt. Især stedet hvor man bliver smidt ud, hvis man vil have akryl lyder fedt. Jeg er vild med butikker med en holdning :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...