Sidder og læser op på nordisk strikkehistorie, blandt andet i Annemor Sundbøs bog: "Usynlege trådar i strikkekunsten" og "Lusekofta fra Setesdal". Her beskriver hun, hvordan man tidligere brugte de hjemmestrikkede sweatere til sidste trævl og hvordan de fx. kunne omskabes til varme underbukser, inden de simpelthen blev omdannet til recirkuleret garn.
Så dukker denne side op via FB:
Troede først at det var islændinge, der stod bag ( det kunne lige ligne dem!), men det er blot billederne der et taget i Reykjavik. Idémageren er Stephen West, en strikdesigner, der stammer fra Oklahoma, men nu bor i Amsterdam og har oprettet West Knits.
"Opskriften" er den samme, som Annemor Sundbø beskriver: man tager en aflagt sweater, putter sine ben i ærmerne, og syr et par gode varme bukser ud af den. Her kaldes det Swants inspireret af ordene sweater og pants! Der er en hel DIY der viser step for step, hvordan man gør. Se den, der er mange skønne billeder.
Ved ikke om jeg synes at det er kønt, men det er ihvertfald både bæredygtigt, sjovt og varmt.
Det er da lige til at blive i godt humør af :-)
SvarSletKh. Bella
Ja, jeg får også helt lyst til sådan et par. Vil dog kun bære dem privat!
SvarSletKH mette
De er da så cool.. men skal man gå og stå på sådan nogle tossede måder??
SvarSletIdeen er hvertfald sjov.