søndag den 14. juli 2013

Den stockholmske skærgård - Artipelag

Den anden udstilling vi så på vores tur til Stockholm var ETT, TVÅ, TRÄ! om ny svensk møbeldesign.  Udstillingen er i den nye kunsthal Artipelag, der ligger ca 20 km udenfor byen mod Gustavsberg. Man kan komme dertil med bus eller båd, og da vejret var fint valgte vi det sidste. Rigtig dejlig og smuk tur gennem skærgården på halvanden time. Artipelag er kun godt et år gammelt og skabt af Bjørn og Lillemor Jakobson ( Baby Bjørn selen og andet baby udstyr). Det ligger utrolig smukt og selv om bygningen er kæmpestor falder den godt ind i landskabet. Spændende at se i fremtiden om de formår at trække gode udstillinger til.

Billede lånt hos Artipelag

I Sverige har man altid brugt træ til møbler, faktisk i en grad så man talte om fyrrehelvede om 70ernes fyrretræsmøbler. Det er man kommet over og efter nogle år med glas og stål er der igen fokus på træet. ETT, TVÅ, TRÄ! er et bud på moderne designeres brug af træ. Udover en række unge designere var der også ting af John Kandell, som er en af Sverige mest kendte designere.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...