Viser opslag med etiketten simpel syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten simpel syning. Vis alle opslag

søndag den 22. september 2013

Simpel syning II

Et godt og enkelt syprojekt kan være at sy en lille taske eller pennalhus. Bogen "Små tasker" af Sofie Meedom er fyldt med gode idéer til inspiration og vi har brugt den på læreruddannelsen. Nogle af de studerende har virkelig fået blod på tanden. Her blev det til en lille taske, nærmest en selvlysende pengekat :-) Virkelig god service for evt. tyve. Bemærk det selvtrykte forstof.





torsdag den 12. september 2013

Super simpel syning

I bogen "Vild med nederdele" blev jeg mindet om en god lille øvelse, når man skal lære at sy på symaskine nemlig "ærteposen". En lille lukket firkantet pude, som man fylder med ris eller tørrede ærter. Så her kommer en DIY til absolutte begyndere.
Klip eller skær  2 kvadrater ud i bomuldsstof fx. 12 x 12 cm.


Læg stykkerne ret mod ret.
Start lidt før et hjørne og lad trykfoden følge kanten.
Hæft ende, når du starter.


Drej ved hjørnet ved at lade nålen være ned i stoffet,
sy videre langs den nye kant.

Stop når du er næsten rundt og hæft ende igen. 


Lad en åbning være så posen kan vendes og fyldes.

Klip de fire hjørner af, uden at ramme syningen.

Vend posen om til retten og pres hjørnerne ordentlig ud.

Poserne fyldes med ris, gule ærter, tørrede bønner eller.........

Sy posen fra retten et par milimeter inde.
Enten kun den "åbne" side eller alle fire sider,
hvis du kan komme hele vejen rundt for fyldet.

Færdige ærteposer kan bruges til indendørs leg,
fx øve sig på at spille med to eller tre bolde.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...